Hvor ofte bør jeg skifte sengetøj?

Der er ikke nogen fast regel, men i de her tilfælde anbefales det at skifte sengetøjet lidt oftere, forklarer vores ekspert.

Person, der ryster pude

RYST PUDEN GODT, så der kommer lidt luft i. Det får den til at se dejlig fluffy ud.

© iStock

Godt spørgsmål. Svaret er todelt.

For det første kan vi sige, at Astma-Allergi Danmark anbefaler hver 14. dag. Det er en rigtig god tommelfingerregel.

Men en anden faktor er, hvad du bruger sengen til.

Læs også: Guide – sådan vælger du den rette seng

Det kan nemlig sagtens give mening at vaske sengetøj hyppigere, hvis der er brug for det. Hvor mange mennesker sover i sengen om natten? Er der fx små børn, som ligger i midten, eller husdyr, der putter i fodenden?

Læs også: Hunde- og katteejere sover dårligere end andre

Måske kan du selv lide at sidde i sengen og læse om morgenen og drikke en kop kaffe.

Det gør den altsammen hurtigere beskidt, hvorfor det kan give mening at skifte sengetøj lidt oftere end hver anden uge.

Ud over at skille os af med husstøvmider, snavs og bakterier er det en dejlig sanselig oplevelse at lægge sig i nyvasket sengetøj, og alene den oplevelse kan måske gøre noget godt for din søvn

Hold soveværelset rent:

Støvsug.

Både under og omkring sengen findes der støv, som hurtigt ender i lagnerne.

Tør overflader af

med en hårdt opvredet klud. Så indånder du mindre støv fra rummet, mens du sover.

Vask rullemadrassen jævnligt.

Der bor også husstøvmider her, som har godt af en vask.

Giv madrassen en tur med støvsugeren.

Så kommer de friske lagner på en renere overflade.

Har du været syg?

Så læg altid rent sengetøj på, når du er blevet frisk igen.

Luft ud i rummet.

Dynerne er varme og fugtige, når du står op, så lad dem lufte lidt, inden du reder sengen.

Husk altid at vaske lagner og betræk ved 60 grader for at komme af med husstøvmider, hudceller og almindeligt snavs.

Læs også: Det her må du aldrig vaske sammen med håndklæder

Hvis der er kommet sekreter, opkast eller fækalier på stoffet, eller hvis man har været syg, så anbefales en vask på minimum 80 grader.

Kilde: Michael René, lektor i hygiejne og fødevarevidenskab, forfatter og rengøringsekspert på YouTube og Pletvæk.dk