Skal jeg smide min faktor 15 solcreme fra sidste år ud?

Det nye officielle råd til solbeskyttelse er, at du altid bruger minimum faktor 30. Betyder det, at solcreme med lavere beskyttelse skal i skraldespanden?

En kvinde hælder solcreme ud i sin håndflade.

SOLCREME med faktor 15 kan stadig bruges, men det kræver, at du overholder en særlig regel.

© iStock

Står der gamle rester af solcreme hjemme på badeværelset, er det tid til at rydde op og afgøre, om de stadig kan bruges.

Sundhedsstyrelsen har ændret i den officielle anbefaling.

Før tilrådede de mindst faktor 15 i Danmark og faktor 30, hvis du rejer sydpå. Nu lyder rådet, at du skal bruge mindst faktor 30, uanset hvor du er henne.

Så hvad skal du stille op med den halve tube solcreme med faktor 15 derhjemme?

En krop – én håndfuld

Du kan stadig bruge solcreme med faktor 15, men på en betingelse: Husk at bruge rigelige mængder.

Du får kun den nødvendige beskyttelse fra solens UV-stråler, hvis du bruger en hel håndfuld solcreme til én krop. Mindre mængder giver utilstrækkelig beskyttelse, og især hvis faktoren kun er på 15.

Det er også en god idé at smøre ind to gange med 20 minutters mellemrum, for de steder du ikke rammer i første hug, fanger du i næste.

Tjek holdbarheden

Du kan finde ud af, om dine gamle tube solcreme stadig er frisk ved at:

  • Tjekke udløbsdatoen. Uåbnet kan solcreme holde sig i 2-3 år, og er den åben, kan den holde i 12 måneder.
  • Dufte til den. Lugter den hengemt, er holdbarheden overskredet.
  • Se på konsistensen. Skiller den, er den blevet for gammel.

Når faktor 15-solcremen er brugt op, bør du køber en ny i faktor 30.