Gulerødder kan sandsynligvis hjælpe patienter med type 2-diabetes
Det er en daglig kamp at styre blodsukkeret, når man har sygdommen. Ny forskning viser, at det giver gode resultater at spise gulerødder.
Det er en daglig kamp at styre blodsukkeret, når man har sygdommen. Ny forskning viser, at det giver gode resultater at spise gulerødder.
Spis en gulerod.
Sådan lyder det simple råd til patienter med type 2-diabetes, efter at forskere fra Odense Universitet har undersøgt grøntsagens effekt på mus.
Studiet, der er offentliggjort i tidsskriftet CTS Clinical and Translational Science, viser, at gulerødder kan forbedre kroppens regulering af blodsukkeret.
Over 16 uger fik mus en fed kost, som svarer til en typisk diabetespatients.
Musene blev delt op i to grupper: En gruppe fik tilsat gulerodspulver til kosten. Den anden fik ikke. Da tiden var gået, kunne forskerne konstatere en markant forskel.
“De mus, der spiste gulerødder, fik en sundere balance i tarmbakterierne,” siger lektor Morten Kobæk Larsen.
“Studiet viste, at gulerødder ændrede tarmens mikrobiom – de milliarder af mikroorganismer, der lever i tarmen, og som spiller en vigtig rolle for fordøjelse og sundhed,” fortsætter han.
Gulerødder indeholder nemlig bioaktive stoffer, der styrker cellernes evne til at optage sukker og dermed hjælper med at regulere blodsukkeret – præcis de funktioner, som diabetespatienter kæmper med.
Læs også: Tjek fakta og symptomer på diabetes 1 og 2
Forsøget er endnu kun lavet på mus, men forskerne arbejder på at gentage det på mennesker.
Indtil da kan du roligt spise gulerødder, for behandlingen er fri for bivirkninger, lyder opfordringen.