Stor barm? Sådan finder du den rette sports-bh
Store bryster kræver lidt ekstra, når det kommer til at vælge sports-bh med den rette støtte og komfort.
Store bryster kræver lidt ekstra, når det kommer til at vælge sports-bh med den rette støtte og komfort.
Lad os være ærlige: Det kræver lidt mere arbejde at finde den rigtige sports-bh, når man ikke bare kan hoppe i en tilfældig medium fra stativet. Men det betyder ikke, at det ikke kan lykkes!
Her har vi samlet de vigtigste ting, du skal være opmærksom på, når du shopper sports-bh til en stor barm.
Det kan være smart med en bh, der ikke skal trækkes over barmen. Både fordi den kan være irriterende at få af og på, men også pga. begrænsede indstillingsmuligheder. Gå i stedet efter en bh, der lukkes med hægter på ryggen – alternativt med en lynlås på forsiden.
Du kender nok følelsen fra almindelige bh'er: Det gør en verden til forskel, om stropperne er strammet! Af den grund skal du prioritere justérbare stropper. Det gør også, at du kan stramme op, når bh'en har været i brug et stykke tid.
Læs også: Øvelsen til dine baller, som du aldrig har hørt om
Formstøbte skåle kan være vældigt flatterende, men det er langtfra den vigtigste grund til at vælge dem. De hjælper også med at holde brysterne adskilt, så du undgår friktion – hvilket ikke bliver rarere af, at der er sved involveret.
Skal du lave solhilsner eller sprællemænd? Og skal det foregå i kulde eller en lummer fitnesssal? Lad din primære motionsform styre modellen. Især om bh'en skal være low, medium eller high impact, men også hvor tykt stoffet skal være.
Inden du forlader prøverummet med en ny sports-bh, så løb lidt på stedet, sving med armene og lign. En komfortabel og støttende pasform er alfa og omega!
Uden en sports-bh vil dine bryster bevæge sig både op og ned, fra side til side og ind og ud – især når der indgår løb og hop i din træning. Og det gør ondt, og slider på dine brysters bindevæv. Derfor har alle, både dem med en lille og en stor barm, brug for en god sports-bh. Men jo større bryster, desto mere bevægelse – og jo større behov for støtte.
Videoen herunder illustrerer, hvor meget en løbetur uden sports-bh kan slide på dine bryster. Vores test-person til højre er iført en god sports-bh, mens hun i midten har en almindelig bh på og yderst til venstre bare løber i en t-shirt.