Djævleæg med sennep og chili

20 minutter
259 kcal

Æg er en fast del af frokostbordet, og derfor får du her to lækre varianter af fyldte æg. Velbekomme.

Kogt æg på marmorbord

Djævleæg med sennep og chili

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

  • 2 æg
  • 2 spsk. mayonnaise
  • 2 spsk. skyr
  • Dijonsennep
  • Havsalt
  • Tabasco
  • ½ citron, økologisk
  • Lidt frisk estragon
  • ½ lime, økologisk
  • Peperoncino (tørrede chiliflager)
  • Lidt purløg

Sådan laver du djævleæg

  • Kog æggene hårde – 10 minutter.
  • Del æggene på langs, og fjern blommerne.
  • Mos disse, og rør dem med mayonnaise og skyr.
  • Del massen i 2 portioner.
  • Smag den ene portion til med dijonsennep og salt, og smag den anden portion til med Tabasco og salt.
  • Kom de to æggemasser i hver sin sprøjtepose, og fyld de halverede, kogte æggehvider.
  • Top sennepsæggene med fintrevet citronskal og estragon.
  • Top Tabascoæggene med fintrevet limeskal, peperoncino og purløg.

FAQ OM ÆG: Hvor mange æg må man spise om dagen? Få svar her!


Pink påskeæg

PINK ÆG Du kan lave de fineste pink æg ved at lægge hårdkogte, pillede æg i rødbedesaft, evt. tilsat lidt eddike, i køleskabet natten over. De pink æg kan også fyldes som djævleæg.