Ispinde med blåbær

4,30 timer
81 kcal

Blåbær kan bruges til næsten alt, men er især suveræne i søde sager. Her får du dem frosne og sat på en pind – prøv vores altid lækre ispinde med blåbær!

Ispinde med blåbær

PERFEKTE TIL EN VARM SOLSKINSDAG – eller en hvilken som helst dag faktisk!

© wichmann+bendtsen

Ispinde med blåbær

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 stk.

  • 2 isforme
  • 2 ispinde

Kompot:

  • 60 g blåbær
  • ¼ dl vand
  • ¼ tsk. vaniljepulver
  • ½ spsk. honning

Skyrblanding:

  • 1 dl skyr eller græsk yoghurt
  • ¼ tsk. vaniljepulver
  • ½ spsk. honning

Sådan gør du

  • Put alle ingredienser til blåbærkompotten i en kasserolle, og bring i kog. Lad blandingen simre i 5 min. Sæt til side, så den kan køle af.
  • Rør alle ingredienser til skyrblandingen sammen.
  • Fordél skiftevis 1 spsk. af den afkølede blåbærkompot og 1 spsk. af skyrblandingen i isformene, til alt er brugt.
  • Put 1 pind i hver form, og sæt på frys i mindst 4 timer.

TIP! Kniber det med at få isen ud af formene, så hold disse under varmt vand, til de giver slip.


Newsletter background