Chokolademousse med solbærlåg

4,5 timer
428 kcal

Dessert

Chokolademousse med solbærlåg

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 Pers.

  • 75 g mørk chokolade (67-71 % kakao)
  • ½ spsk. frysetørret kaffe
  • ½ spsk. vand
  • ½ spsk. kahlua
  • Korn fra 1/2 stang vanilje
  • 4 pasteuriserede æggehvider (skal have stuetemperatur inden piskning)
  • 30 g lyst rørsukker

Låg:

  • 100 g frosne solbær
  • 1 spsk. fint rørsukker
  • Korn fra 1/2 stang vanilje

Topping:

  • Julienner fra 1 ubehandlet appelsin
  • Korn fra 1/3 stang vanilje
  • ½ spsk. akaciehonning

Tilberedning

Hak og smelt chokolade nænsomt i vandbad. Pisk med let hånd blandingen af kaffe, kogende vand, likør og vaniljekorn i. Pisk æggehviderne halvstive, kom sukkeret i, og pisk videre, til de er helt stive. Bland de to blandinger godt, fold med en dejskraber, til massen er ensartet. Hæld moussen i glas, og stil på køl i ca. 4 timer. Blend halvoptøede solbær med sukker og vanilje, og hæld gennem si, og stil på køl. Lav topping ved at vende appelsinjulienner fra appelsinskal i gryde med honning og vanilje. Tages op og lægges på bagepapir, når de bliver lidt klistrede. Inden servering hældes et solbærlåg over moussen. Pynt med afkølet appelsinjulienne.

Sund bonus:

Chokoladen indeholder en del sunde plantestoffer og bidrager desuden med hjertevenlige fedtsyrer. Det er dog ikke dessertens eneste kvaliteter, for særligt solbærrene bugner af antioxidanter, der styrker immunforsvaret.