Den grønne pizza

110 minutter
1418 kcal

Pizza med pepperoni er godt, men faktisk er pizza også et oplagt sted at øve sig på helt kødfrie menuer. Her får du opskriften på en grønnere pizza med kartoffel, broccoli, cream cheese, aubergine og friskrevet parmesan. Velbekomme.

Den grønne pizza med kartoffel, broccoli, cream cheese, aubergine og friskrevet parmesan

DEN GRØNNE PIZZA – med kartoffel, broccoli, cream cheese, aubergine og friskrevet parmesan.

© Thomas Dahl

Hjemmelavet kartoffelpizza med aubergine

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 hel pizza

Fuldkorns­pizzabund

  • 20 g gær
  • 2 dl vand
  • 2 tsk. havsalt
  • 1 tsk. sukker
  • 350 g fuldkornsmel
  • 150 g hvedemel
  • 2 tsk. ekstra jomfruolivenolie

Fyld

  • 200 g flødeost, light
  • 100 g kartoffel
  • 100 g broccoli
  • 1 aubergine
  • 2 spsk. rosmarin
  • 100 g parmesan

Sådan gør du

Fuldkornspizzabund:

  • Bland vand med gær, sukker og olivenolie.
  • Bland mel i, når gæren er opløst.
  • Ælt dejen godt, til den er glat og smidig, ca. 10 min.
  • Tilsæt salt, og ælt dejen i yderligere 2-3 min. Det er selvfølgelig en stor fordel at have en maskine med en dejkrog til at gøre arbejdet for sig her.
  • Lad dejen hæve i 1 time, og rul den derefter ud til en fin pizzabund, ca. 2-3 mm tykkelse.

Fyld og bagning:

  • Skær auberginen i små tern a ca. 1 x 1 cm, og vend dem rundt med 1 tsk. salt.
  • Bred dem ud på en plade eller et stykke bagepapir.
  • Lad dem dræne for væske i ca. 10 min.
  • Hæld væsken fra.
  • Fordel cream cheese i et jævnt lag på pizzabunden.
  • Skær kartoffel i meget tynde skiver, og fordel skiverne ovenpå.
  • Læg de drænede auberginetern ovenpå, og riv broccolien udover.
  • Fordel til sidst friskrevet parmesan og rosmarin øverst.
  • Bag pizzaen midt i en 200 grader forvarmet ovn (gerne i en bradepande med huller i) i 15-20 min.
  • Har du en pizzasten, er det at foretrække.