Sunde supper
Sunde supper, der varmer og mætter - og giver et boost af vitaminer og mineraler.
Hvem kender ikke eventyret om den fantastiske suppesten, der (med lidt snyd) kunne trylle pragtmåltider ud af næsten ingenting?
Der er dog ingen snyd i opskrifterne her, men masser af nyttige næringsstoffer. Supperne her vil fx give dig 300-400 g grønsager, der glider ned så let som ingenting.
Suppe giver oven i købet en ekstra gevinst, fordi der ikke ryger vitaminer og mineraler ud med kogevandet. De svømmer i stedet rundt i suppen og ned i dig, hver gang du putter en skefuld i munden.
Når du nyder en varm suppe, får det ikke kun blodet til at rulle lidt hurtigere. Du kan nemlig samtidig glæde dig over, at antioxidanterne fra suppens mange kogte grønsager er meget nemmere at optage, end når grønsagerne er rå.
Forklaringen er, at når grønsager bliver kogt, sprænges plantecellerne, så de mikroskopiske stoffer bliver meget nemmere for kroppen at optage.
God appetit!