Kål i knasende klæder

Efterår og vinter er højsæson for knasende sund kål, og du kan glemme alt om slatten, overkogt mormorkål! I FORM giver dig fire opskrifter på kål med saftigt kød, fyrige krydderier og lækkert tilbehør!

Opskrifter på kål i nye knasende klæder.

Derfor skal du spise kål

Kål har længe været forbundet med slatten overkogt mormorkål og en god portion luft i maven. Men der er masser af gode grund til at spise kål. Kål forebygger nemlig hjerte-kar-sygdomme, mindsker risikoen for diabetes, danner et effektivt værn mod kræft også har den et højt indhold af C-vitamin og indeholder meget få kalorier og mange fibre. Kort sagt: Der er næsten ikke det kål ikke kan! Og der er godt nyt til dig, der har undgået kålen, fordi det giver luft i maven. Det er nemlig kun værst i starten. Hvis du jævnligt spiser kål, vil dit tarmsystem vænne sig til det, og du vil få mindre luft i maven. Indtil da kan du forsøge at blanchere kålen og fryse den ned, et par dage før du spiser den. Det hæmmer gasproduktionen. Så drop de dårlige undskyldninger, og nyd de knasende bitre kålhoveders mange sunde fordele og gode smag i en og samme bid. Få de fire opskrifter på kål med saftigt kød, fyrige krydderier og lækkert tilbehør her!