Rispapirruller med kylling og grønt

25 minutter
413 kcal

Vores rispapirsruller med kylling er en sikker vinder – fyldt med grøntsager, flotte farver og fantastisk smag. Så er det bare at gå i gang med at snitte!

Rispapirruller med kylling og grønt

RISPAPIRRULLER – Udnyt, at der lige nu er mange rå- varer, der smager lækkert i sig selv og ikke behøver tilberedning.

© wichmann+bendtsen

Rispapirruller med kylling og grønt

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer / 4 ruller

  • 200 g kylling
  • ½ mango, stor
  • 100 g sukkerærter
  • 1 rød peberfrugt
  • Koriander, frisk
  • Rispapir

Marinade:

  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. karry
  • 1 tsk. stødt koriander
  • 1 spsk. sojasauce
  • 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie

Sojadip:

  • ½ chili
  • 1 lime, saften
  • 1 tsk. sukker
  • 1 dl sojasauce

Sådan gør du

  • Start med marinaden. Pres hvidløget, og rør sammen med krydderier, soja og olie.
  • Skær kylling i strimler, og vend i marinaden.
  • Skær mango, sukkerærter og peberfrugt i tynde strimler, og anret på et fad med den friske koriander.
  • Lav dippen. Hak chili fint, og vend i en lille skål med limesaft, sukker og soja.
  • Steg kyllingen på en varm pande i ca. 5 min., og anret på fadet med grøntsagerne.
  • Servér med rispapir og dip, så kan man lave sine egne ruller ved bordet.

TIP! Vietnams svar på forårsrullen smager også virkelig lækkert med oksekød eller tigerrejer.