Klip under bugen på hver hummer-hale, og fjern tarmen.
Kog en stor gryde med rigeligt vand op, kom salt, dild og en citron delt i to halve i.
Kom hummerhalerne i, og lad dem koge op et minuts tid.
Tag dem af blusset, og lad dem stå i 10 minutter. Hæld så vandet fra, og lad dem afkøle.
Kog perlebyggen, og lad den afkøle.
Skær 4 ultratynde skiver blomkål og broccoli (fx på en pålægsmaskine). Læg skiverne i en bøtte med iskoldt vand.
Gør bønnerne i stand, læg dem i en skål, dryp med rapsolie, og drys med lidt salt. Hæld kogende vand over, og lad dem stå i 5 minutter.
Lad ærterne være med det sidste minut. Hæld vandet fra, og skær bønnerne på langs. Lad kålen dryppe af.
Skær citronen i fine halve skiver. Anret kål med byg, ærter, bønner, hummer-haler, citron, ærteskud/kruspersille og dressing.