Kyllingelår med quinoa-tabbouleh

30 minutter
521 kcal

Kylling og tabbouleh er et sundt og nemt valg til aftensmaden. Normalt bruges der bulgur eller couscous til tabbouleh, men i denne opskrift bruger vi quinoa, som har flere proteiner og derfor mætter mere. Velbekomme!

Tallerken med kyllingelår og quinoa

Kyllingelår med quinoa-tabbouleh

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 Pers.

  • 100 g quinoa, lys
  • 4 kyllingeunderlår
  • 2 tsk. ekstra jomfruolivenolie
  • Havsalt
  • 250 g små tomater, gerne i forskellige farver
  • 1 håndfuld mynte
  • 1 håndfuld koriander
  • 1 håndfuld basilikum

Vinaigrette:

  • 1 spsk. dijonsennep
  • ½ dl hvidvinseddike
  • 2 dl ekstra jomfruolivenolie
  • 1 nip havsalt
  • Sort peber, friskkværnet

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 gr. Kog quinoa ifølge emballagens anvisning, og lad den efterfølgende køle af i en sigte.

  • Gnid kyllingelårene med olie. Drys med salt, og steg dem i 25 min. i ovnen.

  • Skær tomater i halve, og skær krydderurterne groft. Pisk vinaigretten sammen, og smag til.

  • Bland quinoa med tomater, krydderurter og 2 spsk. vinaigrette. Anret med lune kyllingelår.