Undgå stress og røde kinder denne jul, og inviter dine gæster til sund julemad.

Kalvepaté med varm rødkål

Paté og rødkål hører sig også til på julebordet, denne hjemmelavede version er både sund og har masser af smag.

18. november 2014 af Anne Larsen & Martin Kreutzer

Kalvepaté

12 personer

1 kg hakket kalvekød med lav fedtprocent
En lille håndfuld frisk oregano (eller 2 tsk. tørret)
3 æg
200 g brune champignoner
2 skalotteløg
100 g bacon i fine tern
1 spsk. fintrevet ingefær
1 spsk. cognac
50 g valnødder
Havsalt og sort peber.

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 190 grader.
  • Rør kød, oregano, æg, fintskårne champignoner, bacon, ingefær, cognac, valnødder, 1 spsk. salt og 20 kværn peber i røremaskinen.
  • Fyld farsen i en form, og bag i en time.


Lav traditionel julemad i nye og sundere klæder med I FORMs juleopskrifter

Rødkål

6 personer

1 rødløg
1 spsk. ekstra jomfruolivenolie
½ rødkål
Havsalt og friskkværnet sort peber
1 stang vanilje
1 dl appelsinsaft
1 elstaræble eller lignende syrligt og sprødt æble
4 spsk. agavesirup eller akaciehonning
100 g tranebær
100 g rød basilikum
Tilbehør: Cornichoner.

Sådan gør du

  • Skær rødløg i fine tern.
  • Varm olien op, og steg løgternene bløde og blanke.
  • Snit rødkålen, og kom den i gryden med lidt salt. Vend godt.
  • Kom vaniljekorn og tømte stænger i rødkålen sammen med appelsinsaft, og lad kålen simre i 5 minutter.
  • Skær æblet i både, og kom i kålen med sirup og tranebær, varm godt igennem, og lad kålen simre i et par minutter.
  • Smag til med salt og peber.
  • Anret skiver af paté med den varme kål med frisk rød basilikum og cornichoner.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler