1 person
250 g små nye kartofler
Salt
Peber
120-130 g fisk
300 g grønne asparges
½ citron
¼ bdt. dild
¼ bdt. persille
1 kvist timian
1 laurbærblad
½ dl hvidvin
2 tsk. olie
Tilberedning
Skyl kartoflerne, drys med salt og peber, og sæt dem i ovnen ved 200 grader i 30 min. Udben fisken, eller få fiskehandleren til at gøre det. Skær citron i skiver, og læg dem i “maven” på fisken. Damp asparges i ca. 3 min., læg dem som bund i et ildfast fad, og bland med dild, persille, timian og laurbærblad. Læg fisken over, og hæld vin og olie over. Drys med salt og peber, og sæt fisken i ovnen ved 200 grader i 10 min. Anret nu fisk oven på asparges, og server kartoflerne til.
-
Du træner faktisk ikke:
Denne ret har en fremragende mæthed, derfor sparer du nemt kalorier alene ved at spise en mindre portion. Spar evt. også lidt på olien.
-
Du træner hårdt og meget:
Du har brug for ekstra kulhydrater for at imødekomme kroppens behov efter din træning. Kog derfor lidt ekstra kartofler. Har træningen været særlig hård, kan det også være en god idé at spise lidt mere af den proteinrige fisk.