squash-pasta med tomatsovs
Byt den almindelige pasta ud med squash-pasta og tab dig.

Med en spiralizer kan du forvandle squash til grøntsagsspaghetti, der er langt sundere end den traditionelle slags. 

Squash-pasta gør dig slank

Du behøver ikke skippe pastaen, hvis du gerne vil smide et par kilo. Hvis du blot bytter den traditionelle pasta ud med squash-pasta, kan du nyde alle dine favoritretter og samtidig tabe dig.

29. maj 2018 af Anne-Cathrine Stærke og Irene Brøndum

Pasta smager fantastisk og kan varieres i det uendelige. Særligt i travle børnefamilier er det fristende at ty til den italienske spise, som er nem at tilberede og et hit hos de fleste børn. Hvis du gerne vil tabe et par kilo, er de gyldne skruer og penne dog ikke din bedste allierede. Men hvis du bytter den traditionelle pasta ud med squash-pasta, kan du tabe dig og stadig nyde alle dine yndlingsretter.

Squash-pasta versus almindelig pasta

Den helt store årsag til, at du skal vælge squash-pasta fremfor almindelig pasta er, at der er langt færre kalorier i squash. I 100 g. traditionel, kogt pasta er der 129 kcal mod kun 17 kcal i en tilsvarende mængde squash-pasta. Du sparer derfor hele 112 kcal pr. 100 gram ved at vælge squash-pasta frem for traditionel pasta. 

Tab 1 kg om måneden med squash-pasta 

Den store forskel i kalorieindholdet skyldes især, at der er mange flere kulhydrater i pasta. I 100 gram kogt pasta får du 27 gram kulhydrater, mens der kun er 2,6 gram i 100 gram squash. Du sparer derfor dig selv for en masse kulhydrater ved at vælge squash-pasta. 

De fleste kommer nemt op på at spise 200 gram pasta til aftensmad. Hvis du spiser den mængde pasta eller anden type stivelse som ris og kartofler hver dag, kan du faktisk ved at skifte til squash-pasta opnå en kaloriebesparelse, der gør, at du taber 1 kg fedt om måneden. 

TAB 1 KG OM MÅNEDEN ved at bytte pastaen ud med grøntsagspasta. Alt du skal bruge er en spiralizer! Lige nu får du en spiralizer + 3 numre af I FORM for KUN 99 kr. + 49,50 i porto (i alt 148,50 kr.)!

Et bjerg af squash-pasta

Se her, hvor meget squash-pasta du kan spise for det samme antal kalorier, som der er i en almindelig portion pasta. Vi kan godt afsløre, at det er virkelig meget!

Squash-pasta har flere næringsstoffer

Udover at du sparer kalorier og kulhydrater, så får du også flere næringsstoffer, når du vælger squash-pasta fremfor traditionel pasta. Squashen indeholder nemlig både lidt A-vitamin og C-vitamin samt mere folat og kalium. Endnu en fordel ved at vælge squash-pasta er, at du lettere kommer op på de anbefalede seks stykker frugt og grønt dagligt.

Tip: Hvis du vil have ekstra mæthed, kan du evt. blande din grøntsagsspaghetti med fuldkornspasta.

Næringsindhold i 100 g. squash-pasta

Kalorier i squash-pasta 17 kcal
Proteiner i squash-pasta 1,7 g.
Kulhydrater i squash-pasta 2,6 g.
Kostfibre i squash-pasta 1,2 g.
Fedt i squash-pasta 0,2 g.

Hvordan laver man squash-pasta?

En spiralizer er din bedste ven, når du skal lave squash-pasta. Med det lille køkkenredskab i hånden kan du nemt trylle squash og andre grøntsager som gulerod og rødbede om til sund grøntsagsspaghetti. Lige nu får du en spiralizer + 3 numre af I FORM for kun 99 kr. + 49,5 i porto (i alt 148,5 kr.). Den stilrene spiralizer har ikke bare ét, men hele fire forskellige, skarpe blade. Med dem ved hånden vælger du selv, hvor tykke dine grøntsagsstrimler skal være. Den ene dag kan du lave ultratynde strimler af gulerod til salaten og den næste brede squash-strimler til kødsovsen. Sæt blot det ønskede blad i spiralizeren, og så er du klar!  

Se den smarte spiralizer i funktion

Kan man fryse squash-pasta?

Hvis du har været lidt for ivrig med din spiralizer og fået lavet for meget squash-pasta, kan du godt fryse det overskydende ned. Den frosne squash-pasta vil dog være ret vandet, når den bliver optøet, så du skal huske at dræne det inden brug. Selvom du godt kan fryse squash-pasta, er frisk squash uden tvivl at foretrække. 

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler