Mavepower og hjernehit

Valnødder er et hit for hjernen, og kokosnødder og mandler er fantastiske for maven.

VALNØDDER

Særlig velegnet til: Dig, der sjældent spiser fed fisk.

Næringsindhold pr. 100 gram:
Energi: 678 kcal
Protein: 14,3 gram
Fedt: 64,3 gram
Kulhydrat: 16,2 gram
Kostfibre: 5,6 gram

Centrale vitaminer og mineraler:
B6: 0,74 mg
Magnesium: 144 mg

Daglig 50-grams kvote:

Ca. 30 halve nødder

Sundhedsbonus:
Valnødder er en fremragende kilde til de essentielle omega-3-fedtsyrer, som fx er en central bestanddel af hjernen. Med et indhold på 7,5 gram omega-3 pr. 100 gram overgår valnødderne langt de fleste fede fisk. Ud over omega-3 får du masser af B6-vitamin, der indgår i et hav af stofskiftereaktioner. Samtidig spiller det en vigtig rolle i dannelsen af røde blodlegemer.

KOKOSNØD

Særlig velegnet til: Dig, der skal have gang i en træg mave.

Næringsindhold pr. 100 gram:
Energi: 370 kcal
Protein: 4,4 gram
Fedt: 36,5 gram
Kulhydrat: 14,9 gram
Kostfi bre: 14,0 gram

Centrale vitaminer og mineraler:
Jern: 1,8 mg

*Daglig 50-grams kvote:*

Ca. 4 spsk.

Sundhedsbonus:
Kokosnødden er en fremragende kilde til kostfibre, der fremmer fordøjelsen, og det høje fiberindhold overtrumfer indholdet af mættet fedt. Fibrene og det relativt lave kalorieindhold gør mæthedsværdien ganske god.

MANDLER

Særlig velegnet til: Dig, der søger et sundt slanke(mellem)måltid.

Næringsindhold pr. 100 gram:
Energi: 527 kcal
Protein: 20,5 gram
Fedt: 39,1 gram
Kulhydrat: 29,5 gram
Kostfibre: 9,2 gram

Centrale vitaminer og mineraler:
E-vitamin: 24 mg
Magnesium: 265 mg
Jern: 4,5 mg

*Daglig 50-grams kvote:*

Ca. 40 mandler

Sundhedsbonus:
Mandler bugner af E-vitamin, der styrker immunforsvaret. De har dog også et højt indhold af jern, magnesium og kostfibre. Fibrene mætter og gavner fordøjelsen og kan dermed have en slankende eff ekt. Undersøgelser viser, at mandler (maks. 50 gram) i en slankekost kan fremme et vægttab.

Vild med mandler? Det er vi også. Men hvor mange mandler må man egentlig spise dagligt? Få svaret her.