Spiser du nødder eller fuldkorn? Disse madvaner øger levealderen
Fire helt konkrete madvaner kan lægge næsten 10 år til dit liv, viser ny forskning. Også selvom du først ændrer kosten i en høj alder.
Fire helt konkrete madvaner kan lægge næsten 10 år til dit liv, viser ny forskning. Også selvom du først ændrer kosten i en høj alder.
Mere grønt, mindre kød, varieret og ikke for meget. Vi kender kostrådene til et sundt og langt liv.
Men ved du også, hvilke fødevarer, der gør den største forskel for den forventede levealder?
Et omfattende studie publiceret i det meget velansete tidsskrift Nature har set på, hvordan det påvirker den forventede levealder at begynde at spise sundere. Herunder hvorvidt enkelte fødevarer kan kædes sammen med et længere liv.
Knap en halv million briter fik registreret deres madvaner. Forskerne inddelte dem i to grupper – de, der spiste sundt og de der spiste knap så sundt – og observerede herefter, hvordan ændrede kostvaner påvirkede deres sundhed.
Resultaterne er markante. En 40-årig, der bytter usund kost ud med sund (dvs. følger de officielle britiske kostråd, som i store træk minder om de danske), får et signifikant længere liv. Mænd får i gennemsnit hele 8,9 år ekstra. For kvinders vedkommende er det 8,6 år ekstra.
De madvaner, der betyder allermest for den forventede levetid, er:
Og kostomlægningen kan vel at mærke godt betale sig, selvom man er oppe i alderen. 70-årige, der normalt spiser usundt, kan vinde op til 8 år, hvis de begynder at følge de officielle kostråd, viser undersøgelsen.
Jo sundere kost, man omlægger til, des større gevinst. Longevity-diæten, der minder om en traditionel middelhavskost, kan give op til 10,8 ekstra år for mænd og 10,4 flere leveår for kvinder, lyder konklusionen.