Vores kost tegner sig for næsten en fjerdedel af vores samlede klimaaftryk, men hvordan gør vi mest effektivt vores spisevaner grønnere?
KLIMAVENLIGHED Vores kost tegner sig for næsten en fjerdedel af vores samlede klimaaftryk, men hvordan gør vi mest effektivt vores spisevaner grønnere?
Du fortjener verdens største guldmedalje, hvis du er en af dem, der både har overskud til at affaldssortere helt ned til sidste dråbe yoghurt, leve plantebaseret og kun flyve, når det er strengt nødvendigt.
Men for alle os andre handler vores grønne omstilling nok nærmere om en prioriteret indsats.
Der er mange steder at tage fat, hvis den grønne glorie skal pudses ekstra omhyggeligt, men næstefter omkostningerne til vores biler, huse og tøjkøb, tegner vores kost sig for den største post i vores gennemsnitlige CO2-udledning.
Langt mere end fx private flyrejser! Hvis vi med i vores overvejelser tager højde for, at en mere klimavenlig kost er lig med en sundere kost, så er der god grund til at prøve at gøre diæten grønnere.
Så hvor gør man størst positiv forskel, hvis kosten skal være mere klimavenlig? Det har I FORM spurgt en ekspert om, som har givet sin vurdering af, hvilke tiltag der giver det største afkast på klimakontoen.
Du har sikkert hørt det hele før: Gennemsnitsdanskeren spiser cirka 1 kilo kød om ugen, men den officielle anbefaling lyder kun på 350 ugentlige gram. Hvordan ville det se ud, hvis
du nu gik fra gennemsnittet til anbefalingen?
Kød tegner sig for næsten halvdelen af vores klimaaftryk fra kosten. Produktion af kød lægger beslag på et stort areal, fordi der ikke alene skal bruges plads til opdræt af dyrene, men også til dyrkning af foder. Et stort arealforbrug er lig med en høj udledning, og derfor kan du altså reducere dit klimakostaftryk med op til 30 pct., hvis du bare skærer ned på dit kødforbrug til det anbefalede niveau. Det gælder især, hvis du skærer ned på dit indtag af rødt kød – altså alt det kød, der engang har stået og gået på fire ben.
Køer repræsenterer her et særligt problem, fordi de bøvser meget metan, som er en drivhusgas, der er langt værre end CO2.
Danmark er en nation, der holder meget af sukker. Vi køber i gennemsnit 12,3 kilo slik om året. Det er tomme kalorier i sundhedsregnskabet, og det fylder også i dit grønne regnskab.
Alt for meget af vores energiindtag kommer fra søde sager, og fordi det dybest set er tomme kalorier, er sukkerstop måske et oplagt sted at starte, hvis du vil spise grønnere.
Sukker er dog “klimabillige” kalorier, så selv den sødeste tand ville nok maksimalt kunne nedbringe sin udledning fra kosten med rundt regnet 5 pct.
10-15 pct. af vores CO2-aftryk fra kosten kommer fra vores drikkevarer. Hvordan ville det se ud, hvis vi skar ned på alkoholen og droppede sodavanden? Altså hvis vi fx kun drak 1/2 liter søde drikke om ugen og holdt os til de maks ti genstande, som Sundhedsstyrelsen anbefaler?
Hvis du udelukkende sværgede til postevand fra nu af, så skal man ikke være matematikgeni for at kunne regne ud, at effekten ville være en reduktion af dit klimaaftryk på 10-15 pct., men i et scenarie, hvor drikke med smag ikke er fuldkommen afskaffede, så kigger vi på en moderat effekt: Måske ville du kunne reducere dit aftryk med omkring 5 pct.
Men det kommer faktisk ret meget an på, hvad du drikker, og hvad du skærer fra. Her finder du en liste med drikkevarer, der er rangeret efter deres klimaaftryk.
Er du som gennemsnittet ender op mod 20-25 pct. af det mad og drikke, du køber i skralderen. Ville det rykke noget, hvis du kunne – lad os sige – halvere det tal? Du vil – slag på tasken – kunne barbere cirka 5 pct. af dit klimaaftryk ved at halvere dit madspild. Det er en del, men ikke sammenlignet med de reduktioner, du kan hente ved at droppe bøfferne.
Når effekten ikke er større, skyldes det, at det, der typisk ender i skraldespanden er varer med et relativt lavt klimaaftryk – altså mest frugt og grønt og dernæst brød og mælkeprodukter. Derudover ser det faktisk ud til, at du (hvis du er som flest), måske allerede er i gang med at reducere dit madspild som følge af den nuværende verdenssitaution med energikrise og inflation.