Læs også

Velvære-te

© iStock

Grøn te: Et sundt mirakel

Grøn te bevarer de supersunde plantestoffer, catechiner, bedre end i sort te. Derfor er grøn te lidt af et mirakel for dit helbred.

14. november 2011 af I FORM
#Te

Så sund er grøn te

Den grønne te kommer fra Kina og Japan og er lavet af de samme blade som den sorte te.

Det højere indhold af de sunde stoffer, især catechinerne, betyder, at grøn te er godt for alle aspekter af dit helbred. Vinderstoffet i den grønne te er en variant af catechinerne, der kaldes EGCG.

Lav din egen frugt-te

Syv grunde til at drikke grøn te

1. Grøn te forebygger kræft

En af de mest udforskede teorier er, at grøn te forebygger kræft. Forskerne konkluderer, at mindst 5 kopper te dagligt giver en effektiv beskyttelse mod et særligt enzym, som er overrepræsenteret i de fleste cancertyper.

2. Grøn te fremmer heling af celler

Stoffet EGCG i den grønne te forhindrer celler i hjerte og hjerne i at dø efter et hjerteanfald og fremmer helingen af celler, så man kommer sig bedre.

3. Grøn te beskytter mod sliggigt

I 2003 påviste forskere fra Sheffield University, at EGCG kan beskytte ledbrusken mod skade ved slidgigt.

4. Grøn te forebygger alzheimer

Forskere fra Florida har opdaget, at EGCG hæmmer produktionen af et protein kaldet beta-amyloid, som giver hukommelsestab hos mennesker, der lider af alzheimer.

5. Grøn te holder taljen smal

Amerikanske forskere har fundet ud af, at grøn te øger stofskiftet og kan fremme et vægttab.

6. Grøn te passer på tænderne

Deruodver er teen en god kilde til fluor, som hærder dine tænder, så de bliver modstandsdygtige over for syre. Grøn te har ydermere den fordel, at det ikke misfarver tænderne på samme måde som sort te og kaffe.

7. Grøn te modvirker allergi

Grøn te indeholder naturlige antihistaminer, der modvirker hævelse og irritation som følge af allergi.

  • Trækketid: 2-6 min.
  • Vand: 70-80 grader
  • Dagsdosis: maks. 5 kopper

Opbevaring af grøn te

  • Te opbevares bedst i en uigennemsigtig, lufttæt dåse i køleskabet, da både ilt, lys og varme ødelægger teens kvalitet.
  • Te kan holde sig 1-2 år, hvis den opbevares korrekt.
  • Du kan sagtens genbruge tebladene flere gange, før de mister deres smag.

Grøn te egner sig godt til...

…. at drikke til kager med citrussmag, fx fransk citrontærte eller appelsinmuffins.


… at lave til iste. Sæt teen på køl et døgns tid, og servér med masser af is og mynte, citron, lavendel eller ingefær, der klæder den grønne tes sarte smag.


… at vande blomster med. Kan du ikke drikke op, så giv dine planter den sidste sjat. De vil nemlig også have gavn af teens sunde stoffer. 

Et krus grøn te indeholder lige så meget koffein som:

  • ½ krus sort te
  • 1/3 kop kaffe
  • 1 glas cola 
  • 1 liter kakao

Forskellige varianter af grøn te

Grøn te findes i mange forskellige varianter, der hver især smager helt særligt. Her er et lille udvalg:

Gunpowder

Består af dampede og rullede kugler. Har den typiske grøn te-smag og er ganske bitter.

gunpowder grøn te

Pi lo chun

Frisk te fra Taiwan med let og afdæmpet smag, der egner sig godt til at lave iste af.

Pi lo chun grøn te

Sencha yamato

Blid og meget læskende te fra Japan. En af de mest populære sorter og god til asiatisk mad.

Sencha yamato grøn te

Fen wan

Kinesisk te med en særlig aromatisk og let smag med en smag af abrikos. God til grønne ris.

Fen wan grøn te

Dragon pearl

Røget te fra Kina. Frisk med en røget eftersmag. Må ikke trække for længe, for så bliver den tør.

Dragon pearl grøn te

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: