NYHED: Proteiner og grove kulhydrater gør dig slank uden sult. Verdens største kostundersøgelse beviser det!
Kulhydratmængden er moderat og så langsomt optagelig, at du får stabil energi til timers hjernearbejde, når der har været bønner på menuen.
Hvad vil du helst: Spise mindre, end du har lyst til, og tælle kalorier resten af dit liv? Eller spise dig mæt hver dag i proteiner og kulhydrater af den type, der holder dit blodsukker stabilt - uden at have noget loft over kalorierne?
Vælger du løsning 2, har du god grund til at glæde dig, for det er den mest effektive, hvis du vil tabe dig eller holde en sund vægt: Nemlig en kost med fokus på mad med et højt proteinindhold som fx fisk, kød og bønner - og såkaldt lav-glykæmiske kulhydrater som fuldkorn, grøntsager og frugt, der ikke sender blodsukkeret på dramatiske rutcheture på samme måde som hvidt brød, hvid pasta og hvide ris og andre meget forarbejdede kulhydrat-kilder.
Kombinationen af mange proteiner og lavglykæmiske kulhydrater er den klare vinder i verdens hidtil største kostundersøgelse, Diogenes, hvis resultater blev offentliggjort netop i nat d. 24/11 2010 i det anerkendte lægevidenskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine.
772 familier fra otte europæiske lande, i alt 938 voksne og 827 børn, deltog i undersøgelsen, der blev styret af lektor ph.d. Thomas Meinert Larsen og institutleder, professor, dr. med. Arne Astrup fra LIFE, Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.
Forsøget løb over et halvt år. I de første otte uger blev alle de overvægtige voksne i undersøgelsen (mindst én pr. familie) sat på en 8 ugers intensiv slankekur på 800 kcal om dagen. I gennemsnit tabte de sig 11 kilo. Derefter skulle de og familien i et halvt år følge en af fem kosttyper.
De voksne, der spiste mange proteiner og mad med lavt GI, var i stand til at opretholde deres vægttab, og samtidig tabte deres overvægtige børn sig spontant uden at gå på slankekur. De spiste bare den samme mad som forældrene, og mens hele 46 pct. af dem var overvægtige før forsøget, galdt det kun 39 pct. efter det halve år.
De voksne, der spiste "omvendt", dvs. få proteiner og højt GI, tog derimod i gennemsnit 1,67 kilo på, og endnu flere af deres børn blev overvægtige, selv om familierne fik hjælp af diætister under hele forsøgsperioden.
Resultaterne bakker på fornem vis op om de spisemønstre, som vi i årevis har anbefalet i bladet I FORM og her på iform.dk. De bekræfter, at ganske få, intelligente og realistiske ændringer i ens kostvaner kan påvirke vægten markant.
Måske lyder en forskel på ca. 2 kilo mellem vinderkuren og taberkuren ikke af så meget. Men i følge professor Arne Astrup skal man huske på, at de to kilo var resultatet af blot et halvt år. På et år kunne forskellen let blive til 4-5 kilo. I dette tilfælde består forskellen i,at man med den ene slags kost er i stand til at holde vægten eller tabe sig yderligere efter et større vægttab - og med den anden tager hele 2 kg på i løbet af det første halve år, til trods for, at alle i forsøget fik hjælp fra diætister og gik til hyppig kontrol, forklarer han.
Undersøgelsen beviser også, at man ved at vælge de rigtige madvarer gør det meget lettere for sig selv at blive mæt for færre kalorier og dermed får nemmere ved at tabe sig og holde vægten, uden at hjernen konstant skal holde kalorieregnskab, fortæller Thomas Meinert Larsen.
Samtidig cementerer de nye data, at blodsukkeret har stor betydning for folks evne til at tabe sig og holde vægten. Bevisbyrden burde være stor nok til at lukke munden på de sundhedseksperter herhjemme og i udlandet, der hårdnakket afviser, at blodsukkeret skulle have nogen relevans for vægttab. Bare 5 points forskel i GI (glykemisk indeks), hvilket ikke er ret meget, ser ud til at have effekt, i gennemsnit 0,95 kilo mellem dem, der spiste lavglykæmisk og højglykæmisk, så længe de også spiser mange proteiner.
Vi ved, at både lavglykæmisk kost og en kost med mange proteiner har en slankeeffekt hver for sig, og de forstærker hinandens virkning, når de kombineres, fortæller professor Arne Astrup. Undersøgelsen tyder på, at de to fokuspunkter bidrager nogenlunde lige meget til det gode resultat.
Undersøgelsen understreger også, at de nuværende officielle kostråd ikke er nogen god løsning for mennesker, der vil tabe sig eller holde vægten efter et vægttab. Tværtimod risikerer man at tage på, hvis man følger dem.
Den gruppe, der fulgte de officielle kostråd, tog næsten lige så meget på som den gruppe, der slap dårligst fra forsøget, nemlig dem, der spiste mad med kun lidt protein og højt GI. I snit tog de halvandet kilo på.
Der burde være to sæt kostråd: For normalvægtige, aktive mennesker kan de nuværende kostråd godt fungere, men vil man tabe sig eller holde vægten efter at have tabt sig, gælder det om at spise mere protein og i højere grad vælge fiberholdige og grove kulhydratkilder frem for de raffinerede, hvis man vil tabe sig, siger Thomas Meinert Larsen og Arne Astrup.De understreger dog, at vinderkosten på alle måder er sund - også for mennesker, der ikke behøver spekulere over deres vægt.
Mad med mange proteiner og lavt GI ser ud til at have en vigtig fordel i forhold til de tidligere så populære "fedtkure", som stort set bandlyser kulhydrater, men til gengæld lader folk få lov til at spise fedt i store mængder: Selv om man godt kan tabe sig på sådan en kur, tager langt de fleste hele molevitten på igen, inden der er gået et år.
Det gør de bl.a., fordi kuren er så restriktiv, at den er besværlig at følge gennem længere tid. Men i vores vindergruppe er alle fødevaregrupper i princippet tilladt. Det gælder bare om at vælge de rigtige madvarer. Og åbenbart er det relativt enkelt. I hvert fald var der mindre frafald undervejs i forsøget fra netop den gruppe, fortæller Thomas Meinert Larsen.