Forstå hvorfor du ikke kan tabe dig

Måske har du slet ikke brug for at tabe dig. Tillykke med det. Denne artikel er til dig, der gerne vil, men ikke er lykkedes med at slanke dig. Dig, der både overspiser og går på kur, fordi du hader din krop. Ved at få bugt med de selvbebrejdende tanker kan du begynde at behandle din krop sundt. Det begynder med selvkærlighed.

En kvinde kigger ind i et køleskab. Hun vil gerne have et vægttab, men må begynde at tænke positivt om kroppen først.

SELVKÆRLIGHED – Ved at tænke positive tanker om din krop, vil du også øge lysten til at behandle den så godt som muligt. På den måde kan du forhåbentlig bryde vanen med usunde madvaner.

© iStock

Måske kender du følelsen af modvilligt at træde op på badevægten og bittert konstatere, at “der da vist er røget et par kilo på”. Men så holder fællesfølelsen også op. For der vil være nogle, der går nøgternt til værks. Finder en kur, der kan hjælpe dem til at indtage færre kalorier, eller finder en træningsmetode, der skruer op for forbrændingen. Så er den ged barberet! Er du en af dem, som lykkes med den strategi, så fortsæt endelig.

For andre er vægttab imidlertid en noget mere kompliceret problemstilling end bare et spørgsmål om kalorier og træning. Måske har du i flere år – måske endda hele livet – løbet panden mod en mur, hver gang du har givet dig i kast med en slankekur. Ja, måske har du ligefrem oplevet, at diæter får vægten til at stige! Du begriber ikke, hvorfor du ikke kan tabe dig. Og hver gang slider det på selvværdet. Denne artikel er skrevet særligt til dig.

Mere end fysiologi

“Vægttab handler i min optik om meget mere end at lukke munden og løbe hurtigere. Der kan ligge noget psykisk til grund for, at man ikke kan bryde den onde cirkel. Der er altid en årsag, hvis man har kæmpet med vægten uden resultat,” siger Tina Egevang.

Som psykolog har hun specialiseret sig i at dykke ned i de komplekse følelser, der spærrer vejen for, at hendes klienter når en vægt, de er tilfredse med. Hun skelner mellem fysiologiske og psykiske årsager til overvægt.

“De fysiologiske årsager har folk styr på. Det kan være for stort kalorieindtag, for mange måltider, for lidt bevægelse, lav forbrænding osv. Men de psykiske grunde er også ekstremt vigtige, og dem er der mange, der ikke har modet til at kigge på,” siger hun.

Tjek her, om svære følelser bremser dit vægttab

Kan du svare ja til et eller flere af disse udsagn, kan det være et tegn på, at du har et negativt syn på din krop. Det kan spille ind på dine chancer for at tabe dig.

  1. Når jeg ser mit eget spejlbillede, tænker jeg ofte negativt om min krop.
  2. Jeg udsætter mine mål for job, familie osv., indtil jeg en dag har tabt mig. Min overvægt er en slags undskyldning for, at jeg ikke behøver at gøre noget lige nu.
  3. Jeg mærker nogle gange uro i kroppen, som ikke er rationel eller oplagt. Uroen fortager sig, når jeg spiser.
  4. Jeg har svært ved at sige fra over for andre og oplever, at jeg spiser efter en situation, hvor jeg har følt mig presset.

Når hun møder sine klienter første gang, vil hun som en detektiv forsøge at finde frem til vægtproblemernes udspring. Klienterne skal svare på en række spørgsmål, som kan hjælpe dem til at forstå deres overvægt og afklare, om de har en psykisk blokering mod at tabe sig. Er det derimod fysiologiske årsager, der er hovedproblemet, sender hun dem videre til en anden fagperson, fx en læge, diætist eller fysioterapeut.

De mennesker, der kan få en ahaoplevelse af at arbejde psykologisk med vægttab, har typisk nogle kendetegn tilfælles. De tænker negativt om deres krop. Og de mærker en uro, som de afleder med mad. De er ofte meget omsorgsfulde, søde og smilende over for andre, men de under ikke sig selv samme omsorg og pleje, erfarer Tina Egevang.

“Det er meget udbredt at give al sin kærlighed udadtil, men glemme sig selv. En klassisk historie er, at sådan en kvinde først begynder at passe godt på kroppen, hvis hun bliver gravid. Så begynder hun at spise sundt og holder op med at ryge og drikke, for der er et andet menneske, hun skal passe på. Når barnet er født, genoptager hun de dårlige vaner,” siger hun.

Der skal energi til
Første trin i behandlingen er at se på, hvor du får din energi fra. For at vi kan have det godt med os selv – både fysisk og mentalt – er det afgørende, at der er plus på energikontoen.

Psykologen anbefaler derfor, at du hæver dig op over din hverdag og spørger dig selv, hvad du gør, når du skal fyldes op. Det er helt almindeligt, at det tager lidt tid at finde svarene, hvis du gennem længere tid har tilsidesat dig selv og vænnet dig til at nøjes med lidt. Prøv at lave øvelsen, hvor du fylder dit “bæger med følelsesmæssig næring”. Du kan se øvelsen her.

Øvelse: Har du nok ting i dit liv, der gør dig glad?
Øverst skriver du de ting, der fylder dit bæger for følelsesmæssig næring, dvs. gør dig glad. Det kan fx være at gå en tur, strikke osv. Nederst skriver du de ting, der dræner dig, fx bekymringer osv.

Øvelse, hvor du skal skrive ord, der hhv. tilfører og dræner dig for energi.

VÆGTTAB - Det kan være en god idé at gøre sig tanke om, hvad der henholdsvis giver og dræner din energi, hvis du skal i gang med et vægttab.

© I FORM

“Hvis der suges mere følelsesmæssig næring ud, end der fyldes på, så siger hjernen 'giv mig fedt og sukker NU'. Det er så stærk en kraft, at der ikke er noget at stille op imod den. Det er et ufravigeligt krav fra psyken om, at der mangler noget, der gør dig glad,” forklarer Tina Egevang.

Det gør, at du spiser de usunde ting, og dermed får du det lidt bedre. Men den dårlige samvittighed indhenter dig hurtigt. Og så spiser du måske igen for at dulme den følelse. Sådan opstår der en ond cirkel.

Flygt ikke fra følelserne

Skal du forstå, hvorfor en trist følelse kan føre til, at du tømmer en pose chips, er det hjerteskærende og lidt forenklede svar, at maden fylder op i det hulrum, hvor der mangler glæde.

“Du mærker en uro indeni. Den har noget, den gerne vil sige dig. Men er du ikke parat til at se på smerten, kan du deale med den ved at spise. Det er ligesom at bruge en sut. Derfor kalder jeg også maden en form for selvmedicinering,” siger Tine Egevang.
I øjeblikket hvor man putter maden i munden, flytter man fokus væk fra de svære følelser. At spise bliver altså i sidste ende dit modsvar på fx tristhed, vrede, ensomhedsfølelse osv.

“De her mennesker er eksperter i at overhøre egne følelser og kropssignaler. De dulmer den inde uro med mad. Jeg hjælper dem til at forstå uroen i stedet for at aflede den. Hvad kommer den af?”spørger psykologen.

Det kan være en barsk omgang at lade sig selv være ked af det, hvis man har fejet følelserne dybt ind under gulvtæppet gennem mange år. Men så meget desto mere er der at vinde ved at bearbejde følelserne, forstå dem og slutte fred med dem. For nogle er den erkendelse nok til at komme videre. For andre skal der professionel hjælp til at forstå og acceptere sin bagage. Pointen er, at du står meget bedre rustet til at få succes med dit vægttab, når der ikke længere blandes følelser som omsorgssvigt, mindreværd og ensomhed ind i det.

Find kærlighed til kroppen

Et godt forløb i psykologisk slanketerapi ender der, hvor der er åbnet op for, at du kan ændre synet på kroppen og begynde at lytte til dens signaler.

“Der er så mange, der afskyr deres krop. Vi skal lære at behandle den med omsorg i stedet for som en fjende. Og det er inde fra dig selv, forandringen skal komme. Kernekærlighed er udgangspunktet,” siger Tina Egevang.

Målet er at give din krop de bedste præmisser for at trives. Det svarer til at se på sig selv som et lille barn, der skal passes og plejes. Hvis du fx får lyst til at spise kage klokken ti om aftenen, så spørg dig selv, om du ville lade et lille barn spise kage lige før sengetid.

Jeg vil spise sundere, fordi ...

Forbinder du en kur med afsavn af alt det, der gør dig glad, er den selvsagt svær at overholde. Prøv at flytte dit mindset et mere positivt sted hen med disse udsagn.

  1. I sidste ende gør det mig gladere, hver gang jeg træffer et sundt valg for min krop.
  2. Min krop har fortjent omsorg, vedligeholdelse og nærende kost.
  3. Jeg vil gerne bidrage til, at jeg får en sund, velfungerende krop og en følelse af overskud.

Det kan være en stor mundfuld at gå i gang med en stram diæt, hvis man forbinder det med straf og afsavn. Er det derimod et opgør med en mangeårig overbevisning om, at “du har ikke fortjent at have det godt”, så kan man finde en stærk motivation.

“Sæt fokus på din trivsel og kærlighed til dig selv, og spørg: 'Hvordan får jeg mere af den i min hverdag? Hvad plejede at gøre mig glad?' Hvis du ikke bryder dig om at tonse afsted i joggingtøj, så læg ud med at gå en tur,” siger Tina Egevang.

Hver en lille handling skal du se som endnu en byggesten til din nye omsorg for kroppen. Det kan eksempelvis være at spise grøntsagsstænger i stedet for kage, at gå en tur i stedet for at se tv-serier på sofaen, smutte en tur i biografen i stedet for at besøge en “spis alt, hvad du kan”-restaurant.

“De små tiltag fører næste skridt med sig. En dag kan du anerkende kroppen som et vigtigt redskab, som fx kan bringe dig fra A til B. Det er din trofaste følgesvend, som selvfølgelig skal behandles med kærlighed og omsorg,” slutter Tina Egevang.

Kilde: Tina Egevang, autoriseret psykolog med speciale i psykologisk overvægtsbehandling

Newsletter background