Diætisten: Sådan slipper du ud af slikfælden
"Kære diætist. Sund mad fylder i store træk min tallerken til hovedmåltiderne, men jeg har til gengæld rygrad som en regnorm, når der kommer en slikskål på bordet. Hvad gør jeg?"
"Kære diætist. Sund mad fylder i store træk min tallerken til hovedmåltiderne, men jeg har til gengæld rygrad som en regnorm, når der kommer en slikskål på bordet. Hvad gør jeg?"
En god serie og så liiige lidt at hygge sig med. Kender jeg det? Yes, sir!
Vi har i bogstaveligste forstand fået kærligheden til den søde smag ind med modermælken. Vi forbinder det med tryghed, trøst og hygge.
Kortvarigt dulmer sukker da også alt fra kærestesorg til stress, så det er da for hulen ikke så underligt, det er svært at holde nallerne fra den skål.
Sukker er ikke giftigt, og i begrænsede mængder skader det os overhovedet ikke.
Problemet er bare, at når vi spiser for meget af det (og det er vi mange, der gør), kan de søde sager nemt spænde ben for drømmevægten og ikke mindst sende blodsukkeret på en rutsjetur, der dræner os for energi.
Her får du nogle tips til at spise lidt færre søde sager og måske endda erstatte dem helt.
Og må jeg så ikke sige tak, fordi du bragte dette emne på banen, for jeg tror, det vil interessere flere end dig og mig. Statistikken her ved siden af taler i hvert fald sit eget tydelige sprog.
... så prøv, om du helt kan lade være med at spise slik, kage osv. Så kan der nemlig sagtens være plads til fredagssnolder eller en søndagscroissant. Indfør evt. én fast slikdag ugentligt. Det er en simpel rettesnor og fungerer ofte bedre end et totalt forbud. Forestil dig, at du aldrig mere får lyst til at give efter for trangen til bløde lakridspiber og syrlige vingummier? Nej vel?
Læs også: Popcorn – er det en sund snack?
... så gør det så vidt muligt aldrig på tom mave, for når sulten gnaver, er vi lidt mere tilbøjelige til at lade os friste af impulskøb. Og det, vi køber, har det på en eller anden mystisk måde også med at blive spist. Køb gerne ind først på dagen, hvis du har mulighed for det, for her er vores viljestyrke oftest mindre flosset i kanten. Køb aldrig slik til “lageret”, selvom der er nok så meget mængderabat. Har du et slikskab, så afliv det!
... så giv dig selv en timeout på 10 min. Brug de 10 min. til at tænke over, om det vil gøre dig glad at spise de labre larver, eller om du måske ligefrem vil fortryde det bagefter. Har du stadig lyst til slikket efter 10 min., så nyd det med god samvittighed og uden at dunke dig selv i hovedet bagefter.