Skader trådløse høretelefoner mine ører?
Hvis du følger ørelægens 3 råd, kan du undgå at skade din hørelse ved at bruge trådløse høretelefoner.
Hvis du følger ørelægens 3 råd, kan du undgå at skade din hørelse ved at bruge trådløse høretelefoner.
Her på redaktionen elsker vi vores trådløse høretelefoner, som vi ikke kan undvære til hverken træning eller løb.
Du kan også trygt putte dine i ørerne, bare du begrænser, hvor længe du bruger dem, og er opmærksom på ikke at skrue for højt op.
Ved brug af in ear-høretelefoner kommer lyden meget koncentreret på et lille område i øregangen.
Men selv høretelefoner, der sidder uden på øret, kan give høreskader, hvis du fyrer for højt op på volumenknappen.
Høj lyd i for lang tid kan i værste fald give tinnitus og/eller nedsat hørelse.
Ingen af os ved desværre på forhånd, hvor godt vi tåler høj lyd, da både biologiske, genetiske og miljømæssige faktorer spiller en rolle for, hvor følsomme vi er over for lyd.
Trådløse høretelefoner, som sættes helt ind i øret, kan derudover øge din produktion af ørevoks og skubbe den længere ind i øret, så den sætter sig som propper med øget risiko for, at der opstår irritation, eksem og svamp inde i øregangen.
Men altså: Som med så meget andet her i livet, så handler det i høj grad om at gøre tingene med måde og bruge sin sunde fornuft.