Guide: Vælg de rigtige høretelefoner til løb og træning

Du kan holde motivationen oppe, når du løber eller træner med musik fra et par høretelefoner. Men hvilke høretelefoner skal du vælge til løb, træning i fitness eller andre former for sport? Blive klogere i vores guide, hvor vi har samlet fordele og ulemper ved forskellige typer af hovedtelefoner til træning.

Kvinna med hörlurar för löpning

HÖRLURAR FÖR LÖPNING Trådlösa med eller utan sladd? Så väljer du rätt hörlurar

© Ditte Capion

Brug høretelefoner til løb eller træning og få din ynglingsmusik i ørene. Det vil både gøre din træning sjovere og mere motiverende.

Og faktisk kan musikken være din redning, når kræfterne er ved at være brugt op på løbeturen eller til træning. Ydeevnen forbedres nemlig, når du hører musik under træning – det er bevist!

Du kan forbedre din træningspræstationer med hele 15 procent, når du lytter til musik i høretelefoner, viser en undersøgelse. Så på med musik i dine hovedtelefoner, hvis du vil sættes i fuldt firspring på løbeturen.

Når du skal bruge høretelefoner til løb eller træning, er det vigtigt, at de sidder så godt, at du næsten ikke bemærker dem, og samtidig forkæler øregangene med god lyd. Men hvilke gør så det? Her guider vi dig til at vælge de bedste høretelefoner til løb, fitness og andet træning.

1 Hvilke høretelefoner er bedst til løb og træning?


Det kan være en jungle at finde de perfekte høretelefoner til løb eller træning. Men det vigtigste du skal tage stilling til er, om de skal være trådløse eller med ledning, om de skal være svedresitente, og hvilke type høretelefon det skal være. Der findes in-ear, on-ear, over-ear og høretelefoner med krog eller ledning.

Nedenfor har vi samlet et overblik over, alt hvad du skal vide om hovedtelegoner til træning og løb, samt hvad du skal overveje i forhold til lydkvalitet, batterilevetid og pris, inden du køber et par.

2 Sammenligning: Skal jeg vælge med ledning eller trådløse høretelefoner til løb?


Det kan være irriterende at døje med ledninger og kabler, når man skal være aktiv med høretelefoner på. Derfor er trådløse høretelefoner, som bliver koblet til din smartphone via Bluetooth, en rigtig smart løsning.

Med de trådløse høretelefoner slipper du desuden for at tænker over, om du skal placere din smartphone et bestemt sted. Du kan derimod både have den gemt væk i en lomme, en holder eller rygsæk imens du træner.

Derudover er der mange elektroniske virksomheder, som bevæger sig mere og mere hen mod at droppe ledninger og satser i stedet på det trådløse. Det ses blandt andet hos Apple, som har fjernet indgangen til stikket fra høretelefoner i iPhone-modeller.

Men inden du beslutter dig for, om vil have trådløse eller headset med ledning til løb og træning, er der tre ting du skal overveje. Nemlig lydkvalitet, batteri og pris.

Lydkvalitet

Lydkvalitet

Det er klart fedest, når tonerne er klare, støjen bliver holdt ude, og der ikke er udfald undervejs.

Til det er høretelefoner med ledning generelt bedre end trådløse hovedtelefoner, da de er koblet til din smartphone. Men over de seneste par år er de trådløse høretelefoner nået så langt i udviklingen, at forskellen er blevet så lille, at du nok ikke kan høre forskel.

Men det er en god idé at tage ud i butikken og prøve høretelefonerne. Lyt efter, om lyden i de trådløse høretelefoner er ren og detaljerig, og om høretelefonerne har en god bas. Tjek også, hvor højt høretelefonerne kan spille.

Lydkvalitet og høj pris hænger dog sammen for de fleste headset. Men du kan sagtens finde billige trådløse høretelefoner, som har en fornuftig lyd. Du er dog nødt til at gøre op med dig selv, hvor vigtig en god, klar og ren lyd er for dig til det, du skal bruge hovedtelefonerne til – og til den pris, du vil betale.

Batterilevetid

Batterilevetid

Den største ulempe ved trådløse hovedtelefoner er, at du skal huske at lade dem op. Høretelefoner med ledning er derimod altid klar til en løbetur eller træning, da de aldrig skal lades op.

Derfor skal du huske at tjekke batteritid og opladningstid, hvis du køber trådløse høretelefoner, da det er vigtigt, at de har en lang batteritid og kan blive opladt hurtigt igen.

Pris

Pris

Trådløse høretelefoner koster normalt mere end høretelefoner uden Bluetooth, men den kæmpe frihed, det giver, er alle pengene værd.

Men du kan fine begge typer i alle prisklasser.

Men som med alt andet, så hænger pris og kvalitet sammen. Så du skal gøre op med dig selv, hvor vigtige de forskellige kriterier til høretelefonerne er i forhold til den pris, du vil betale for dem. For et par billige kan ikke leve godt op til alle kriterier, som især er vigtige, når de skal bruges til løb eller træning.

3 Skal høretelefonerne være svedresistente?


Skal du bruge dine trådløse høretelefoner til løb, styrketræning eller andet sport, er det bedst at gå efter et par, som er svedresistente og eventuelt også vandafvisende, hvis du vil undgå, at de går hurtigt i stykker.

Du kan både få in-ear og on-ear høretelefoner, som er lavet i materialer, som kan modstå sved, regn eller lignende. Hvis du sveder rigtigt meget, kan skumpuderne i nogle on-ear hovedtelefoner også godt blive meget fugtige.

4 Guide: Fordele og ulemper ved forskellige typer hovedtelefoner


Skal høretelefonerne sidde inde i øret, uden på øret eller måske holdes ekstra fast med en krog? Nedenfor kan du læse fordele og ulemper ved fire typer trådløse hovedtelefoner.

Bliv klogere på, hvad de kan og ikke kan i forhold til løb, træning og andet sport, og hvornår du skal vælge den ene type headset frem for den anden.

5 Fordele og ulemper: In-ear høretelefoner


Som navnet antyder, så sidder in-ear høretelefoner enten helt inde i eller ved øregangen.

Det er de mest almindelige høretelefoner til løb og træning, og de fleste af os har også allerede et par, fordi de ofte følger med, når man køber ny telefon. Hvis du vælger at investere i et nyt par, kan lydkvaliteten hurtigt blive meget bedre end dem, man får med telefonen.

Trådløse in-ear høretelefoner fås enten med øreknopper eller med små gummipropper. Øreknopperne falder nemt ud af øret, hvis de ikke passer til ens form, så derfor er det en god idé at gå efter et par in-ear høretelefoner med propper, hvis du skal bruge dem til løb eller træning. Propperne fås ofte i forskellige størrelser og former og er lavet i silikone, som kan forme sig efter dit øre.

Du kan også vælge trådløse in-ear høretelefoner med små gummivinger, som stikker opdad. Vingerne er en hjælp til at få dem til at sidde helt fast og tæt inde ved øret.

Hvis du vil have lydkvalitet i top, så er det ikke disse, du skal gå efter. Den lille størrelse gør, at der ikke er plads til en god bashøjttaler i høretelefonerne, hvilket ofte gør, at man skruer højere op. Derudover kan lyden ændres alt efter, hvordan du placerer dine trådløse høretelefoner i ørene.

Trådløse in-ear høretelefoner kan til en vis grad holde baggrundsstøj ude, men er ikke de bedste at gå efter, hvis du ønsker det. Hvis du skal bruge dine høretelefoner til løb, er det dog også vigtigt, at de ikke lukker alt ude, da du skal kunne orientere dig ordentligt i trafikerede omårder..

Hvis du skal finde høretelefoner til løb, så er trådløse in-ear høretelefoner bedst, hvis du vel og mærke finder et par, som passer til dine ører og derfor ikke falder ud under løbeturen.

Trådløse høretelefoner in ear
© Bose

6 Fordele og ulemper: Høretelefoner med ledning eller krog


Trådløse in-ear høretelefoner med krog eller ledning rundt om nakken, er den type trådløse høretelefoner, som sidder bedst fast, og derfor er de gode til al slags træning.

Det samme som ved almindelige in-ear høretelefoner er gældende for in-ear høretelefoner med ledning eller krog: Gå helst efter dem med propper i silikone, så du kan skifte størrelse og form efter dit øre.

Hvis du bevæger dig meget under træning, og du har erfaret, at dine høretelefoner falder ud af ørene, kan det være en fordel at vælge trådløse in-ear høretelefoner med krog eller ledning.

Hvis du vælger trådløse in-ear høretelefoner med krog, så sætter du krogen bag øret. Den gør, at de sidder endnu bedre fast på dine ører.

Hvis du vælger trådløse høretelefoner med en ledning, forbindes de to høretelefoner med en kort ledning, som du har rundt om nakken. Her er det vigtigt, at ledningen er let, så du ikke bemærker den.

© Sandberg

7 Fordele og ulemper: On-ear høretelefoner


On-ear høretelefoner eller hørebøffer, som de også kaldes, har to bløde ørekopper, en slags skumpuder, som sidder oven på ørerne og forbindes med en bøjle.

Det er ingen tvivl om, at trådløse on-ear høretelefoner oftest har en bedre lyd end in-ear høretelefonerne, fordi de har plads til en større bashøjttaler. Til gengæld fylder on-ear hovedtelefoner også mere. De kan derfor være lidt tunge at bruge til nogle former for træning, og de kan heller ikke lige være i lommen, hvis der er behov for det.

On-ear hovedtelefoner er ikke velegnet til træning med mange bevægelser, men er gode til lavintens træning som styrketræning eller gåture. Nogle on-ear høretelefoner kan dog sagtens bruges til løb, hvis de er lette.

Det er muligt at få on-ear høretelefoner med støjreduktion. Men det er netop en fordel ved trådløse on-ear hovedtelefoner, at de ikke omslutter ørerne helt, og du derfor stadigvæk kan høre eller fornemme, hvad der foregår omkring dig. Det er en fordel, hvis du skal høre trafikken eller omverdenen.

© B&O

Fordele og ulemper: Over-ear hovedtelefoner


Over-ear høretelefoner har to skumpuder, der omslutter dine ører, så de er lukket helt inde.

Fordi de bløde skumpuder er rundt om dine ører og ovenpå dem, kan du bruge de trådløse hovedtelefoner i mange timer, uden dine ører bliver irriterede og ømme.

Høretelefonerne har i mange år, været de mest gængse til hverdagsbrug, men er i de seneste par også begyndt at være populære til løb og andet sport.

Der er ingen tvivl om, at over-ear høretelefoner giver dine ører den bedste komfort. Det er desuden den type høretelefon, som giver det bedste lydbillede, fordi der er plads til gode bashøjttalere.

Det er dog heller ikke de billigste trådløse hovedtelegoner – tværtimod! Men over-ear høretelefoner er pengene værd, hvis du går op i rigtig god lyd og komfort – og ikke er alt for aktiv, når du træner.

Fordi ørerne er omsluttet helt med trådløse over-ear hovedtelefoner, er de gode til at overdøve baggrundsstøj.

Over-ear høretelefoner er ofte store og tunge, og derfor er de mere velegnede til at bruge derhjemme eller til styrketræning end til løb og andet meget aktiv træning.

© Sennheiser

8 Er AirPods gode til løb?


En af de helt store favoritter inden for høretelefoner er Airpods fra Apple. Grunden til den store popularitet er, at de forbindes super nemt og hurtigt til din Iphone via Bluetooth, og at de har en forholdsvis god lyd og batteritid.

Ligesom andre in-ear høretelefoner er Airpods også gode til løb og andet træning. Dog kommer det an på, om de passer til dine øre og deres form, så de ikke falder ud. Nogle Airpods kan du få med gummipropper, hvis det passer bedre til dine øre.

Kan man løbe med AirPods i regnvejr?

Du kan sagtens løbe med Airpods i regnvejr eller bruge dem til træning, hvor der er meget sved. De er nemlig sved- og vandafvisende.

Dog hvis du vil passe på dine Airpods eller andre typer af hovedtelefoner, er det en god idé at tørre dem af med papir eller en klud efter din træning.

Kvinna med AirPods

AIRPODS TILL LÖPNING Vita AirPods är en av de vanligaste hörlurarna

9 Hvad skal jeg bruge for at høre musik på løbeturen?


Der er tre ting, som du skal bruge for at kunne høre musik på løbeturen.

  • Et par høretelefoner
  • En afspiller – typisk en smartphone, mp3-afspiller eller et sportsur, der kan afspille musikken.
  • Et sted, hvor du kan have din afspiller, mens du træner.

Læs også: Løbeprogram til begyndere med lydfiler 🎧

10 Hvor skal jeg have min telefon, når jeg skal træne med høretelefoner?


Når du har købt dine hovedtelefoner til løbeturen eller træning, så er næste step, at du skal have et sted, hvor du kan have din smartphone, uden du bemærker den.

Kvinna med löpararmband
© iStock

Løbearmbånd

Det er meget populært at have sin telefon i et armbånd, som du spænder om overarmen. Her kan du nemlig nemt få fat i din telefon under løb eller træning. Det fungerer også fint med et løbearmbånd til både trådløse og ikke-trådløse høretelefoner.

Telefon i lomme i løbethights

Lomme

Mange løbetighst, løbejakker og træningsbukser har lommer, hvor din telefon kan være i. Dog er det vigtigt, at lommen sidder stramt og tæt ind på kroppen, så telefonen ikke irriterer mens du løber ved at hoppe og ned.

Kvinna springer med löparryggsäck
© iStock

Rygsæk

Det er også oplagt at placere din telefon i en rygsæk, som er beregnet til løb, cykling eller andet træning. Det fungerer dog bedst, hvis du træner med trådløse hovedtelefoner.

Kvinna med telefon i löpbälte
© iStock

Løbebælte

Et alternativ til løbearmbåndet er løbebæltet. Det er en slags bæltetaske, hvor der kun lige er plads til din smartphone og nøgler. Løbebæltet spændes om maven, helt tæt ind ved kroppen, så den ikke irriterer, når du træner. Løbebæltet fungere klart bedst, hvis du løber med trådløse høretelefoner

11 Hvordan bruger jeg bedst musik til løb?


Her er tre forskellige tips til, hvordan du kan optimere din løbetur eller træning med høretelefoner.

Lav en playliste

  • Forud for træningen kan du lægge numre ned på din smartphone, der vækker noget i dig. Når du får hits i dine høretelefoner, fra dengang du var teenager, den sang, der går lige i dansefødderne, eller den, du har med din veninde, så giver det ekstra energi.

Hør musik med højt tempo

  • Jo hårdere du træner, jo hurtigere skal musikken være. Ved høj intensitet skal rytmeslaget pr. minut ligge på ca. 125-140 bpm (*beats per minute*). Kommer der musik ud af dine høretelefoner med højt tempo, vil du komme mærkbart lettere gennem den hårdeste træning, uanset om det er på romaskinen eller i løbeskoene.

Snyd hjernen

  • Hjernen fungerer forbavsende enkelt. Ud over at et højt tempo giver dig lyst til at bevæge din krop, gælder det samme, hvis du hører ord som “stronger”, “faster” og “better”. Sætter du derimod en sørgelig kærlighedssjæler på i dine trådløse høretelefoner, vil du sandsynligvis få lyst til at kravle under din dyne.

Sund hele sommeren med I FORM!

I FORMs vigtigste mission er at gøre sundheden overskuelig. I vores online univers får du viden og værktøjer, der gør det let at leve sundt. Som abonnent får du adgang til både site og app.
Læs mere om I FORM digital

  • Videotræninger mellem 10 og 30 min.
  • Løbeprogrammer med lydguide
  • Adgang til 1000+ sunde opskrifter
  • Mail med ny sund madplan hver uge

Lige nu har vi et særtilbud, hvor du kan bruge I FORM hele sommeren for kun 49,-

TILBUD: Få 3 måneder for 49 kr.

Newsletter background