Stående benstræk

Her viser vi dig, hvordan du udfører yogaøvelsen stående benstræk optimalt. Du får også tips til, hvordan du justerer kroppen, så øvelsen bliver så effektiv og skånsom som muligt.

Kvinde laver yogaøvelsen stående benstræk

STÅENDE BENSTRÆK Strækker baglårene, læggene og hofterne.

© Jakob Helbig

Her gavner øvelsen

  • Styrker benene, anklerne og musklerne omkring knæene.
  • Strækker baglårene, læggene og hofterne.
  • Åbner hofterne, skuldrene og armene.

Sanskrit-navn: Utthita Hasta Padangusthasana

Stående benstræk – sådan gør du

Kvinde laver yogaøvelsen bjergstillingen
© Jakob Helbig

Udgangsposition:

Bjergstilling – stå med en hoftebreddes afstand mellem fødderne eller med samlede storetæer og let adskilte hæle.

Kvinde laver yogaøvelsen stående benstræk
© Jakob Helbig

Bevægelse:

  • Fokusér blikket på et fast punkt, og mærk føddernes kontakt med gulvet.
  • Placér hænderne på hofterne.
  • Send vægten over på venstre fod, og løft højre fod fri.
  • Send højre knæ op mod brystet, når balancen er med.
Kvinde laver yogaøvelsen stående benstræk
© Jakob Helbig
  • Grib fat om højre fods storetå med lang-, pege- og tommelfinger.
  • Tag en indånding, og stræk højre ben frem på udåndingen.
Kvinde laver yogaøvelsen stående benstræk
© Jakob Helbig
  • Løft benet op, og send det forsigtigt ud til siden.
  • Hold stillingen i 5-10 vejrtrækninger, alt efter hvad balancen tillader.
  • Sænk langsomt benet ned, og land højre fod ved siden af venstre.
  • Gentag øvelsen til modsatte side.