Ørnen

Her viser vi dig, hvordan du udfører yogaøvelsen ørnen optimalt. Du får også tips til, hvordan du justerer kroppen, så øvelsen bliver så effektiv og skånsom som muligt.

Kvinde laver yogaøvelsen ørnen

ØRNEN Smidiggør skuldrene og skulderbladene samt musklerne i overarmene.

© Jakob Helbig

Her gavner øvelsen

  • Smidiggør skuldrene og skulderbladene samt musklerne i overarmene.
  • Giver et godt stræk mellem skulderbladene.
  • Er god for fokus, koncentration og balance.
  • Styrker og strækker musklerne i både hofterne og benene.

Sanskrit-navn: Garudasana

Ørnen – sådan gør du

Kvinde laver yogaøvelsen bjergstillingen
© Jakob Helbig

Udgangsposition:

Bjergstilling: Stå med en hoftebreddes afstand mellem fødderne eller med samlede storetæer og let adskilte hæle.

Kvinde laver yogaøvelsen ørnen
© Jakob Helbig

Bevægelse:

  • Brug et øjeblik på at mærke føddernes kontakt til gulvet.
  • Stræk armene ud foran dig.
  • Placér højre albue over venstre albue.
  • Bøj albuerne, så underarmene peger lodret op.
  • Sno armene om hinanden, og saml håndfladerne mod hinanden – der kan godt være langt, så få fat, så godt du kan.
Kvinde laver yogaøvelsen ørnen
© Jakob Helbig
  • Fokusér på et punkt på gulvet for at hjælpe balancen.
  • Løft højre fod, og find balancen.
  • Bøj begge ben lidt, og sno det højre ben om det venstre.
  • Forsøg at få tæerne på højre fod til at få fat på indersiden af venstre læg.
  • Hold stillingen i 10 dybe vejrtrækninger.
  • Kom forsigtigt ud af stillingen, lad dine arme hænge, og slap af i dine skuldre og arme.
  • Hold et øjebliks pause. Gentag øvelsen til modsatte side.
Newsletter background