Happy baby

Her viser vi dig, hvordan du udfører yogaøvelsen happy baby optimalt. Du får også tips til, hvordan du justerer kroppen, så øvelsen bliver så effektiv og skånsom som muligt.

Kvinde laver yogaøvelsen happy baby

HAPPY BABY Beroliger nervesystemet.

© Jakob Helbig

Her gavner øvelsen

  • Giver maven en god massage og stimulerer fordøjelsen.
  • Strækker hofterne, lysken, brystet og skuldrene.
  • Styrker musklerne i brystet, maven og benene.
  • Beroliger nervesystemet.

Sanskrit-navn: Ananda balasana

Happy baby – sådan gør du

Kvinde laver yogaøvelsen savasana
© Jakob Helbig

Udgangsposition:

Savasana – lig på ryggen med strakte ben, armene ud til siderne og håndfladerne opad.

Kvinde laver yogaøvelsen happy baby
© Jakob Helbig

Bevægelse:

  • Send skuldrene ned mod gulvet, og lad dine fødder være samlet.
  • Tag en god, dyb indånding, og send knæene – et ad gangen – mod brystet på udåndingen.
  • Grib fat om ydersiden af fødderne med hver hånd.
  • Send knæene fra hinanden, og løft dem op mod dine armhuler.
  • Hold underbenene vinkelrette med gulvet.
  • Tag en dyb indånding, fleks fødderne, og pres dem op mod hænderne på udåndingen.
  • Skab modstand ved samtidig at trække fødderne nedad med hænderne.
  • Hold stillingen i 10 vejrtrækninger.
  • Giv langsomt slip på en udånding, og land fødderne i gulvet.