Benstræk

Her viser vi dig, hvordan du udfører yogaøvelsen benstræk optimalt. Du får også tips til, hvordan du justerer kroppen, så øvelsen bliver så effektiv og skånsom som muligt.

Kvinde laver yogaøvelsen benstræk

BENSTRÆK Strækker hele benet.

© Jakob Helbig

Her gavner øvelsen

  • Strækker hele benet.
  • Strækker hofterne og lysken.
  • Virker lindrende på ryg- og iskiassmerter samt ubehag ved menstruation.

Sanskrit-navn: Supta padangusthasana

Benstræk – sådan gør du

Kvinde laver yogaøvelsen savasana
© Jakob Helbig

Udgangsposition:

Savasana – lig på ryggen med strakte ben, armene ud til siderne og håndfladerne opad.

Kvinde laver yogaøvelsen benstræk
© Jakob Helbig

Bevægelse:

  • Tag en indånding, og send højre knæ til brystet på udåndingen.
  • Grib fat om knæet, og kram det blidt ned mod brystet.
  • Bliv her i 3 vejrtrækninger, og stræk så benet op mod loftet på en udånding.
  • Grib fat om benet med begge hænder, hvor du kan nå – på låret, på knæet, på underbenet eller under foden.
  • Stræk benet, fleks foden, og pres ud gennem hælen.
  • Hold en dyb og fokuseret vejrtrækning.
  • Træk benet tættere på overkroppen på hver indånding.
  • Hold stillingen i 10 vejrtrækninger.
  • Tag en indånding, og sænk langsomt benet ned til gulvet på udåndingen.
  • Hold en lille pause, og mærk forskellen på højre og venstre side et øjeblik.
  • Gentag øvelsen til modsatte side.
Newsletter background