Så meget forbedrer musik dit løb
Særligt kvinder har gavn af at huske høretelefonerne på løbeturen. Se hvor meget du kan forbedre dit løb og hvilke numre, der giver de bedste resultater til din træning.
Særligt kvinder har gavn af at huske høretelefonerne på løbeturen. Se hvor meget du kan forbedre dit løb og hvilke numre, der giver de bedste resultater til din træning.
Har du musik i ørerne, når du træner, kan du løbe længere. Det gælder i hvert fald for kvinder, siger italienske forskere, der har undersøgt musikkens virkning på en gruppe mænd og kvinder.
LÆS OGSÅ: Vælg de rigtige høretelefoner til løb og træning
Forskerne lod testdeltagerne løbe fra 75 pct. af pulsreserven til udmattelse hhv. med og uden musik i ørerne.
Kvinderne løb i gennemsnit 8 minutter længere med musik, forskellen hos mændene var lidt mindre.
Forskerne mente at musikken fjerner fokus fra trætheden, og det er tilsyneladende mest udpræget hos kvinderne.
Sange med ekstra energi
Glad musik, som du kan lide, er godt, men du kan også gå efter numre med en rytme, der passer til din træning. Her er forslag til numre i tre hastigheder og deres såkaldte bpm: taktslag pr. minut.
LET LØB, cykling og spinning svarende til fladt terræn med let modvind og gang: 80-120 bpm
ALM. LØB, cykling og spinning lige ud ad landevejen samt powerwalk: 120-140 bpm
SPRINT, cykling og spinning i hurtige intervaller ned ad bakke: 140+ bpm