8 tv-programmer, der motiverer dig til at leve sundere

Er energien mest til at slænge dig i sofaen? Det kan du sagtens og samtidig få en øjenåbner i forhold til at leve sundt! Her har vi udvalgt 8 programmer, der kan motivere og inspirere dig.

En kvinde ligger og ser tv, der giver inspiration til at leve sundt.

TV-TID – At sidde helt stille og samtidig få tips til sund mad, gode søvnvaner eller inspiration til outdoor-oplevelser. Jo, det kan du skam godt!

© iStock

Det ideelle er selvfølgelig, hvis du har energi til at løbe en tur, lave en sund salat til aftensmad eller få en tiltrængt massage.

Men hvis du nu ikke lige orker det en dag, så kan du i det mindste se et program, der inspirere til at leve sundt.

Det er præcis de programmer, vi har samlet til dig her på I FORMs helt egne tv-anbefalinger.

God fornøjelse med sofahyggen.

8 tv-programmer, der motiverer dig

Fem fede kokke

Fem fede kokke skal ændre deres liv. Det stressende kokkeliv har sat sine spor, og kokkenes kærlighed til smør og fløde har gjort dem usunde. Nu får de hjælp til at komme i form og finde passionen for at lave sund mad. Vejen til et sundt liv er dog hård, når man er kok og lever og ånder for god mad. Der er gode råd, du selv kan prøve af derhjemme.

TV2 Fri og TV2 Play

Headspace Guide to Sleep

Lær alt om søvn, dit forhold til den, og hvor- dan du opbygger sunde vaner til en mere afslappende nat. I løbet af syv afsnit afsløres videnskaben bag en sund nattesøvn. Hvert af de 15 minutter lange afsnit udforsker et aspekt af søvnen – såsom søvnløshed, stress, mobil- telefoner og sovemedicin – efterfulgt af en guide, der kan hjælpe dig til en bedre søvn.

Netflix

100 foot wave

Skal din indre eventyrer have lidt næring? Så brug en aften på at følge surfpioneren Garrett McNamaras eventyr i bølgerne ud for Portugals vestkyst. I jagten på at erobre en 30 meter høj bølge, gjorde han den lille fiskerlandsby til et spot for big-wave-sur- fing. Deciplinen defineres som surfing på bølger, der er mindst 6,2 meter høje. Gisp!

HBO

Headspace Guide to Meditation

Tag en dyb indånding, og slut året af med at forkæle dit sind. Over otte afsnit tages du med gennem fordelene bag meditation. Hver episode viser en teknik til mindfulness med fokus på emner som stress, vrede og at give slip.

Netflix, Kanal 5, Discovery+

(U)sundt

Denne dokumentarserie går helt tæt på den lukrative wellnessindustri. Hver af de seks episoder dykker ned i et trendy fænomen, der har det til fælles, at de afføder lige så megen støtte som dyb skepsis. Emnerne er bi-terapi, æteriske olier, modermælk, ekstrem faste, ayahuasca og tantrasex. Lever produkterne op til løfterne?

Netflix