Sådan får du stærkere triceps
Drømmer du om flotte, veltrænede arme? Så kig med her. Triceps er overarmens største muskel, og træner du den rigtigt, vil du hurtigt se og mærke resultater. Vi giver dig de bedste tips og øvelser.
Drømmer du om flotte, veltrænede arme? Så kig med her. Triceps er overarmens største muskel, og træner du den rigtigt, vil du hurtigt se og mærke resultater. Vi giver dig de bedste tips og øvelser.
Hele vinteren venter vi på, at det igen bliver tid til at trække i de ærmeløse T-shirts og stropkjolerne. Når det så endelig bliver tid til at lufte de bare arme, kommer vi i tanker om, at der er noget, der hedder triceps. Og at de skal trænes.
Ikke alene for at se godt og tonede ud, men også for at kunne udføre mange helt almindelige hverdagsbevægelser. Heldigvis er triceps nemme at træne – du behøver ikke engang tage i fitnesscenteret.
Triceps er den store muskel der sidder bag på overarmen. Musklens opgave er at strække albueleddet og føre armen bagud.
Triceps er sammensat af tre dele (hoveder). Det lange hoved er det største af de tre, mens det laterale hoved sidder yderst og dermed er mest synligt. De fleste kender blot musklen som triceps, men faktisk er dens fulde latinske navn triceps brachii. På dansk kaldes den også for den trehovedede armstrækker.
Dine triceps er aktive i mange overkropsøvelser, og i hverdagen bruger du dem fx, når du skal kaste en bold, sætte tallerkner op på øverste hylde eller skubbe græsslåmaskinen foran dig.
Forskellen på triceps og biceps er at biceps bøjer armen, mens triceps strækker armen. Og hvor biceps sidder på forsiden af overarmen, sidder triceps på bagsiden.
Det er ofte biceps, der løber med opmærksomheden, når armene skal trænes, men faktisk udgør triceps omkring to tredjedele af overarmen. Det er vigtigt at huske triceps, hvis målet er veltrænede arme.
Vil du have dine triceps til at vokse er dropsæt-metoden værd at prøve af. Her starter du med at tage et normalt sæt (fx 10 gentagelser) af din øvelse. Men i stedet for at holde pause tager du straks en lidt lettere vægt og løfter videre. Når du ikke kan tage flere gentagelser, sænker du igen belastningen og tager så mange gentagelser som muligt. Så er du færdig!
I et forsøg, hvor deltagerne gennemgik 6 ugers træning med øvelsen tricepspres, gav dropsæt klart større muskelvækst på triceps end en traditionel model med 3 sæt a 12 gentagelser.
Der er mange kælenavne for det fænomen, at der sidder en lille bue og blafrer under armen, når man vinker. Det skyldes typisk en høj fedtmasse og utrænede tricepsmuskler.
Styrketræning af triceps er altså en del af strategien, hvis du vil af med den upopulære delle. Og nej, du behøver ikke at frygte at få store paraffinolie-arme i stedet – styrke- træning vil alene gøre dine muskler stærkere, flotte og markerede.
Triceps hjælper musklerne i brystet når du presser noget væk fra kroppen. Derfor får triceps også ganske god træning i presseøvelser som bænkpres og push-ups. Du kan sætte ekstra meget fokus på triceps ved at benytte et smalt greb, mens der med et bredt greb vil være mere fokus på brystmusklerne.
Du kan fint træne triceps hjemme helt uden at forlade din stue. Du skal nemlig bare bruge en solid stol, bænk eller lignende. Sådan gør du:
Hvis albuerne begynder at flagre ud til siderne under fx tricepspres eller dips, overtager andre muskelgrupper nemlig en del af arbejdet, og dermed bliver træningen af triceps ikke optimal.
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 10/2023