Kan jeg virkelig tabe mig med styrketræning?
Styrketræning er på alle måder supersundt. Men kan det også give vægttab – eller var der noget med, at man kom til at veje mere af det?
Styrketræning er på alle måder supersundt. Men kan det også give vægttab – eller var der noget med, at man kom til at veje mere af det?
Det korte svar er JA. Videnskabelige studier viser, at vægttab, som er opnået sammen med fysisk aktivitet, har det med at være mere holdbart end de kilo, man smider udelukkende gennem fokus på kalorieunderskud.
Hvis du går på kur uden at træne, vil mellem halvdelen og en fjerdedel af de kilo, du taber, være muskelmasse.
Læs også: Træn med I FORM på video
Det sker, fordi musklerne løbende forsøger at snuppe protein fra blodet for at genopbygge sig selv, men når proteinet i stedet bliver brugt til at lave energi, kan det ikke bruges til at vedligeholde musklerne.
Al fysisk aktivitet, selv kredsløbstræning såsom løb, beskytter mod noget af det tab af muskelmasse, man normalt ser ved vægttab. Styrketræning virker naturligvis endnu bedre.
Læs også: Beregner: Hvor meget protein om dagen?
Begynder du at styrketræne uden at ændre din kost, vil du måske ikke tabe kilo, men du vil alt andet lige få mere muskelmasse og mindre fedt.
Er det ikke nok for dig at ommøblere til mere muskelmasse og mindre fedt, så er den mest lige vej til et vægttab at indtage færre kalorier.
MEN det er en fordel også at styrketræne. Løfter du vægte, mens du er i kalorieunderskud, forskubbes balancen mellem fedt og muskeltab, så du vil tabe mere fedt.
Er du helt utrænet, er det endog muligt at øge muskelmassen lidt, selvom du er i kalorieunderskud, medmindre du er på en meget skrap kur.
Måske har du hørt, at hvis du har mere muskelmasse, så forbrænder du også mere energi i hviletilstand. Det er rigtigt nok, men hvis målet er et vægttab, så skal du ikke forlade dig på den strategi. Forskellen er utroligt lille.
Til gengæld er efterforbrændingen værd at nævne. Det meste af energiforbruget i forbindelse med styrketræning ligger nemlig i dagene efter, når kroppen reparerer musklerne. Der kan sagtens ryge 500-1000 kalorier på den konto.
Summa summarum – når du styrketræner, mens du er på kur, er en større andel af dit vægt- tab fedt, du forbrænder mere, og du får lettere ved at bevare vægttabet.
Læs også: Sådan skal du træne for at tabe dig
Kilde: Anders Nedergaard, ph.d. i muskelbiologi
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 15/2023