Hvad er coren?

Begrebet ‘core’ bruges som en fællesbetegnelse for mave- og rygmuskulaturen, som stabiliserer og overfører kraft mellem kropsdelene, når du bevæger dig. Her lister vi de vigtigste muskler.

Coremuskulatur

HAR DU STYR PÅ COREN? Frygt ej. Her har vi listet de 9 vigtigste muskler i coren, så du kan blive klogere på din mave og rygmuskulatur.

© iStock

1. Transversus abdominis er den dybeste mavemuskel, der sidder som et bælte over den nederste del af maven.

2. Obliquus internus abdominis er den dybe del af de skrå mavemuskler. De spiller en vigtig rolle ved rotation og sidebøjning af rygsøjlen.

3. Quadratus lumborum sidder i lænden, hvor de fleste personer med rygsmerter oplever symptomer.

4. Diaphragma adskiller brystkassen og maven og er vores primære åndedrætsmuskel.

5. Rectus abdominis er en muskel, som får meget opmærksomhed. Det er nemlig de lige mavemuskler, som giver den eftertragtede sixpack hos veltrænede personer med lav fedtprocent i maveregionen

6. Obliquus externus abdominis er den overfladiske del af de skrå mavemuskler og er placeret i begge sider mellem ribben og hofteskål.

7. Erector spinae er musklerne, der sidder langs rygsøjlen på hver side.

8. Multifidus og rotatores er små muskler, som sidder i og omkring leddene i rygsøjlen. De stabiliserer ved rotation af rygsøjlen.

9. Interspinales og intertransversariistabiliserer ved bøjning og udstrækning af rygsøjlen.