Så nemt bliver du typen, der træner om morgenen
Er du også træt af at aflyse eftermiddagstræningen på grund af uforudsigelige planer. Løsningen er morgentræning – og med disse enkle livsstilsændringer, skal du nok komme op.
Er du også træt af at aflyse eftermiddagstræningen på grund af uforudsigelige planer. Løsningen er morgentræning – og med disse enkle livsstilsændringer, skal du nok komme op.
Du ved, at det er supersmart at få træningen overstået om morgenen. Når alarmen ringer kl. 05.30, er det dog alt for nemt at snooze til fordel for en time mere på øjet.
Men faktisk er det ikke så svært at blive et morgentrænings-menneske. Det kræver bare, at du foretager et par enkle livsstilsændringer.
1. Spis fornuftigt om aftenen
Det mad, du spiser om aftenen, har stor indvirkning på, hvordan du føler dig til morgentræningen dagen efter. Så har aftensmaden stået på tunge hakkedrenge, kan du risikere at føle dig som en oppustet klump kød i tights. Derfor er det en god idé at spise magert, let og groft grønt aftenen forinden en morgentræning – og gerne i god tid inden, du lægger dig.
LÆS OGSÅ: Træningstights – sådan vælger du de rigtige**
2. Få en træningspartner
Hvis du har en fast aftale med en træningsmakker, vil du have langt sværere ved at aflyse. Så forhør dig i omgangskredsen; der er helt sikkert en, som allerede morgentræner, eller som har et lige så brændende ønske om at få det gjort.
3. Forbered alt dagen før
Jo mindre der er at tænke på, når alarmen – alt for tidligt – ringer, jo bedre er det. Så husk at pakke tasken og lægge træningstøjet frem aftenen forinden.
4. Gå ordentlig tid i seng
Kommer du for sent i seng, bliver idéen om tidlig træning hurtig utopi. Sørg derfor for at gå tidligt i seng, så du ligeledes kan komme det tidligere op.
Husk, at det at stå tidligt op for at træne er værst i begyndelsen. Din krop vil vænne sig til den nye rytme, og du vil begynde at nyde godt af de mange fordele, der er ved morgentræning.