Kan jeg blive hurtigere uden at løbe intervaller?
Intervaltræning trækker tænder ud, men det trækker også din form gevaldigt opad. Og der findes intervaller til enhver smag – også dig, der hader intervaltræning.
Intervaltræning trækker tænder ud, men det trækker også din form gevaldigt opad. Og der findes intervaller til enhver smag – også dig, der hader intervaltræning.
Om du kan blive hurtigere uden intervaller, kommer helt og aldeles an på dit udgangspunkt.
Er du fuldstændig grøn på løbestien, vil du til at starte med se forbedringer alene ved at løbe jævnligt – uanset dit tempo og de distancer, du kaster dig ud i. Men alt får en ende, og bliver du en habil løber, vil du efter cirka et halvt år se din udvikling stagnere, hvis du ikke gør noget anderledes.
Kom godt i gang med intervalløb
“Noget” er i den her sammenhæng bare et andet ord for intervaltræning. Selvom andre ting for nogle vil gøre dem hurtigere – er du fx overvægtig, vil et vægttab med al sandsynlighed kunne aflæses i dine løbetider – er intervaltræning den mest effektive vej til hurtigere ben.
Hvis du vil slå din personlige rekord, kommer du derfor ikke uden om at skrue op for farten. At presse dig selv på kortere distancer er nødvendigt, fordi kroppen grundlæggende er doven
og altid helst vil bruge så lidt energi som muligt – også selvom den er ude at løbe. Kroppen skal derfor lære, at den ikke dør af at komme op i tempo, og det lærer den kun på den hårde måde (læs: intervaltræning). Men fortvivl ej: Der findes mange måder at intervaltræne på, og du kan helt sikkert finde en variant, der passer til dig.
Læs også: Mål din maks- og hvilepuls
Kilde: Esther Baltzer, løbetræner
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 06/2023