Hvornår bør du tage en hviledag?

Der kan være dage, hvor træningen går forrygende, og dage hvor dine ben kan være så tunge, at træningen bliver en kamp. Få her svar på, om du skal pine dig igennem, eller om du skal tage dig en velfortjent hviledag.

Kvinde er træt i kroppen

Træning trods træthed?

Hvis du føler, at din krop nægter at træne, skal du tage en slapper, men selvfølgelig ikke på den måde, at du bare slænger dig på sofaen og glemmer alt om træning. I stedet skal du skrue ned for ambitionsniveauet.

Som regel skyldes tunge ben, at musklerne ikke har nået at sunde sig oven på det seneste træningspas, og det skal du lytte til, for der kommer ikke noget godt ud af at (over)belaste et system, der i forvejen er presset. Så gem intervallerne til en anden god gang, og gennemfør i stedet et let træningspas – uanset om det er konditionstræning eller styrketræning, du har planlagt.

Det vil faktisk fremme restitutionen endnu mere, end hvis du lod helt være med at træne i en dag eller to og i stedet lavede noget, der sætter gang i blodcirkulationen uden at stresse kroppen og være for hård ved musklerne. Det kaldes for aktiv restitution og kunne være yogaøvelser, en omgang massage, balanceøvelser, en let svømmetur eller en gåtur.

En hel nats søvn er ingen garanti for, at du får nok dyb søvn. Læs her, hvor meget dyb søvn du skal have, og hvordan du ved, om du får nok.

Tunge ben kan skyldes ...

Sygdom

Er træningen for hård, fordi du er ved at blive syg, er det en god idé at skifte den ud med en gåtur i den friske luft. Eller med et ophold under dynen.

Overbelastning

Har du kørt dig selv lidt for hårdt, så træn et let pas, som løsner op i musklerne. Gem det højintense til en anden dag.

Væskebinding

Væskebinding opstår, når musklerne er en smule ødelagte efter træning. Du kan sagtens træne musklerne, selv om de ikke er 100 pct. friske, men lyt til kroppen.