Hvad sker der i kroppen efter træning?
Vi smadrer kroppen, når vi træner. Det er, når vi hviler os, at vi bliver stærkere. Så er du på jagt efter en bedre form, skal du hvile dig på den rigtige måde, så kroppen genfinder og forøger sin styrke.
Vi smadrer kroppen, når vi træner. Det er, når vi hviler os, at vi bliver stærkere. Så er du på jagt efter en bedre form, skal du hvile dig på den rigtige måde, så kroppen genfinder og forøger sin styrke.
Går du rigtigt til hviledagene, fjerner du trætheden, forhindrer ømhed og gearer din krop til endnu hårdere træning næste gang.
Ømhed forekommer på 2 niveauer. Den første opstår i kølvandet på et hårdt træningspas og skyldes blandt andet ophobning af affaldsstoffer, som sker, når musklerne trættes ved hårdt arbejde uden brug af ilt i musklen. Det mærkes og føles, som om musklerne syrer til.
Efter nogle timer begynder der at opstå en anden form for ømhed i musklerne, der skyldes en mekanisk nedbrydning, hvor muskelfibre og bindevæv bogstavelig talt er blevet revet over. Ømheden kan både skyldes ødelæggelser i musklerne, i hinden, der ligger rundt om musklen, og i senetilhæftningerne. Ømheden kan vare ved i 5-6 dage.
Den forsinkede ømhed, DOMS (Delayed Onset Muscle Soreness - forsinket muskulær ømhed), som typisk først optræder efter et par døgn, er man dog mere i tvivl om, hvad skyldes, men ikke desto mindre kan den også genere.
Dit bedste værn mod muskelømhed er træning. Jo mere du er vant til at udføre en bevægelse, jo mere jævnt vil kraften udvikle sig hen over musklen. Dermed falder risikoen for at få voldsomt ømme muskler. Først når du udfører nye øvelser, gentages den ujævne kraftfordeling, og ømheden genopstår. Restitutionstræning og hvile er rigtig god behandling.
Restitutionstræning består i, at du skal lave en lettere udgave af den aktivitet, der udløste ømheden. Denne type af lavintenst arbejde medfører, at den ophobede væske i og omkring musklerne transporteres væk, og musklen genvinder derved sin normale funktion. Samtidig strømmer der mere blod og flere næringsstoffer til de belastede muskler, der derfor kan gro hurtigere sammen. Endelig kan den lette træning rive lidt op i den forhåndenværende overbelastning og minde kroppen om, at der er behov for reparationsarbejde.