Hvordan finder jeg min skridtlængde?

Du skal blandt andet bruge din skridtlængde for at kunne omregne skridt til antal forbrugte kalorier. Og til at finde ud af, hvor langt du er gået, hvis du har taget fx 10.000 skridt. Det tager kun 5 min. at måle den.

kvinde går

EN GÅTUR – er ultrasund uanset skridtlængden, men den er nu meget sjov at kende.

© Thomas Dahl

Det er faktisk ganske interessant viden at kende den afstand, dine fødder tilbagelægger, når du tager et skridt: den såkaldte skridtlængde.

At vide, hvor mange skridt du går, kan nemlig give motivation til endnu mere bevægelse, og hvis du bruger den indbyggede skridttæller i din telefon eller måske et smartwatch, er det rart at vide, hvor nøjagtigt du kan stole på tallet.

Videnskabelige studier har vist, at vi normalt tager samme længde skridt på begge ben, men at afstanden ændrer sig livet igennem, fordi ældre mennesker går kortere skridt end yngre.

Også mellem kønnene er der en lille forskel: Kvinders skridt er i gennemsnit lidt kortere sammenlignet med mænds, selvom de har samme højde.

Det er, fordi vores skridtlængde ikke kun er defineret af, hvor lange ben vi har, men også af biologiske forskelle, såsom at mænd generelt har stærkere muskler og knogler, og at vores kroppe har forskellige proportioner og tyngdepunkt. Så kom endelig i gang med målebåndet, og find ud af, hvor langt dine ben bærer dig.

Regn ud, hvor mange kalorier du har forbrændt på din gåtur

Formlen er: antal skridt x skridtlængde (i km) x din vægt (kg) = forbrændte kcal

Løbeskridt er anderledes

Dine skridt har en anden længde ved løb. En typisk måde at måle skridtlængden under løb på er at bruge pulsur og se, hvor mange skridt du har løbet pr. minut – det fortæller så indirekte om længden.

Din skridtlængde kan bruges til at optimere løbetiden og slå din egen rekord, fordi du bruger kræfterne rigtigt. Tager du for lange skridt, kan det for eksempel øge belastningen af leddene og gøre dig hurtigere træt.

KILDE: Marina Aagaard

Artiklen blev bragt i I FORM nr. 08/2024