Falder man lettere i søvn efter et varmt bad?
Det kan være fristende at lulle sig selv i søvn med et varmt karbad eller en tur under bruseren. Og det kan faktisk også være en gode ide, hvis du er opmærksom på denne ene huskeregel.
Det kan være fristende at lulle sig selv i søvn med et varmt karbad eller en tur under bruseren. Og det kan faktisk også være en gode ide, hvis du er opmærksom på denne ene huskeregel.
En varm tur ind under bruseren er en rigtig god idé, når du er klar til at se dyner. Især hvis du nøjes med et helt kort bad på et par minutter.
Læs også: Sådan tager du det perfekte bad
Måske har du hørt, at kroppens temperatur svinger løbende hen over døgnets timer, og at den er lavest midt på natten og højest midt på dagen.
Det er, fordi vores kroppe i gamle dage fulgte solen og tilpassede sig dens varme. Så når natten nærmer sig, skal din temperatur meget gerne falde med cirka 1 grad, da det er et tegn til hele systemet på, at det er sovetid.
Når et varmt bad virker søvndyssende, kan det lyde selvmodsigende. Men et bad er jo afslappende, og det vil samtidig hjælpe søvnen på vej, hvis du vel at mærke nøjes med så kort en skyller, at du kun bliver varm på overfladen og ikke helt ind i det inderste af kroppen.
Det varme vand åbner blodkarrene i huden, så din krop lettere kan komme af med varmen, og når du efter få minutter træder ud af badet, er temperaturen på din hud meget høj, og kroppen vil tabe varmen hurtigt, så snart den kommer i kontakt med luften uden for brusekabinen.
Det betyder, at du lettere får et fald i kropstemperatur, som fortæller hele nervesystemet, at det er tid til at gå til køjs. Hold derfor aftenbadet på cirka tre minutter, så du kan få den gode effekt af temperatursænkningen.
Det er i det hele taget sværere at sove, hvis din krop er for varm, så hold øje med, at du har den rigtige dyne, og at der er luftet godt ud i soveværelset.
Læs også Sundere hjem på 2 minutter
Lad evt. også være med at dyrke intensiv motion for tæt på sengetid, da det både giver en højere temperatur og sætter gang i stresshormonet kortisol.
Skulle du være den lykkelige indehaver af et badekar, så er det bedst at modstå fristelsen, selvom det føles skønt at nedsænke sig i det varme vand. Et brusebad er langt bedre, hvis du gerne vil have besøg af Ole Lukøje.