Man hører ofte, at sex skulle være sundt - men sundt for hvad? Og hvad vil din krop udsætte dig for, hvis du pludselig stopper med at dyrke lagengymnastik?
Dit immunforsvar svækkes - Det lader til at have en possitiv effekt på immunforsvaret at have sex. Hos kvinder forklares dette med, at kroppen gør sig klar til at blive gravid. Denne frynsegode går man dog glip af, når kroppen har vænnet sig til, at man jævnligt dyrker sex.
Din sexlyst sænkes - Mange forskere mener, at når kroppen gennem længere perioder ikke får sex, vil den dæmpe det hormonelle respons om seksuel lyst som den udsender. Dette kan dog variere fra person til person.
Du bliver mere disponeret for stress - Det er alment kendt, at sex kan have en stress-nedsættende effekt. Hvis du gennem lang tid har været vant til denne gode ved sex, vil du være ekstra udsat for stress, når du pludselig gennemgår en tørkeperiode.
Dit hjerte får ikke samme motion - Der er et link melem sex og dit kardiologiske helbred. Udover den åbenlyse fordel ved at få pulsen op, så udskiller kroppen nogle hormoner under sex, som er gode for dit hjerte. Lagengymnastik er lig med hjertegymnastik, men skulle du under din tørkeperiode bruge din ekstra tid på løbebåndet vil dit hjerte sagtens kunne stå stærkere end nogensinde.
Sex er både sundt og sjovt. Men det kan også være svært at snakke om. Her vender vi en række emner inden for sex, så du kan have et sundt og sjovt sexliv.
Det tager kvinden længere tid at blive våd - Når kvinder bliver seksuelt opstemte vil vagina og vulva blive våde. Kroppen har sit fokus på de dele som den ved ofte er i brug. Så skulle kroppen være vant til, at der intet sker i de nedre regioner, så vil den være lidt længere tid om at komme igang. Så efter en pause vil partneren altså skulle arbejde en smule hårdere for at få smurt maskinen.
Du får ikke udnyttet dit intellektuelle potentiale - Cølibat har i mange år været anset som en metode til at få fuldt fokus på mere intellektuelle ting end sex. At manglen på sex skulle have denne effekt på os er dog kun en skrøne. Det viser sig nemlig, at sex får neuronerne i hjernens hippocampus til at vokse. Afholdenhed er altså den forkerte vej at gå, hvis man ønsker at få en større hjerne.
Mænd bliver mere udsatte for impotens - Der er en sammenhæng mellem impotens og manglende sex hos mænd. Gennem tid vil mænd, som har gået længere perioder uden sex være mere udsatte for at komme ud for impotens. Derudover er der også en sammenhæng mellem jævnlig udløsning og en mindre risiko for prostata-kræft - men udløsningerne kan man jo heldigvis klare selv.
Kvinden bliver ikke strammere - Man kunne forestille sig, at den manglende sex ville gøre det kvindelige underliv stramt som en skruetvinge - men dette er ikke tilfældet. Vaginas fysiske omfang ændrer sig ikke af manglen på lagengymnastik - og nej, jomfruhinden tryller heller ikke på magisk vis sig selv frem igen.
Der er mange fordele ved jævnligt at sætte gang i de nedre regioner. Ved manglende sex er man dog mindre udsat for både seksuelt overførte sygdomme og urinvejsinfektioner - men den udfordring klarer kondomer med lethed. Det kan altså godt betale sig at krybe ind under samme dyne lidt oftere.
God arbejdslyst!