Klimaforandringer, stigende priser, deprimerede unge og krig. Der er kriser nok i verden, og det kan være svært ikke at bekymre sig og blive trist. Kan man undgå at blive modfalden uden at lukke verden ude?
NYHEDER De kører døgnet rundt, men du kan selv styre, hvor ofte du læser, lytter og kigger på dem.
Det har nok aldrig været sådan, at man tænder for tv-nyhederne eller åbner for avisen for at få sig et godt grin. Nej, de fleste af os ser nyheder for at holde os orienteret og følge med i verdens gang.
Føler du dig stresset i det hele taget? Prøv I FORMs stresstest her
Alligevel er det, som om nyhederne er blevet ekstra deprimerende – krig, klima og økonomisk krise fylder spalterne og nyhedsindslagene.
Og på nogle punkter er det objektivt sandt, at det går skidt: Verden har aldrig befundet sig i en krise som klimakrisen, der har ikke været krig på europæisk jord i 30 år, før Rusland invaderede Ukraine, og inflationen er historisk høj. Sidstnævnte kan endda aflæses i manges økonomiske råderum som dyrere indkøb, dyrere elregning og en højere rente, der også skal betales.
Samtidig er det vigtigt at understrege, at verden på mange punkter går den rigtige vej. For eksempel er den gennemsnitlige levealder steget på verdensplan, børnedødeligheden er globalt set meget lav, og flere end nogensinde har adgang til rent drikkevand.
Uanset om det er nyheder, artikler, bøger eller film, så kan vi mennesker ikke lade være med at engagere os, og det er grundlæggende en god ting. Men i ethvert engagement er der noget dobbeltsidigt.— Kasia Kalinowska, praktiserende psykolog
Men hvad gør man, hvis nyhederne er begyndt at tære på humøret, og fremtiden ikke længere ser helt så lys ud? Og er det overhovedet værd at snakke om ens egne bekymringer på verdens vegne, når man selv grundlæggende har det godt?
“Uanset om det er nyheder, artikler, bøger eller film, så kan vi mennesker ikke lade være med at engagere os, og det er grundlæggende en god ting. Men i ethvert engagement er der noget dobbeltsidigt. Vi kan få aktiveret vores medfølelse, men det kan også overvælde os en smule,” forklarer Kasia Kalinowska, der er praktiserende psykolog.
Du skal altså ikke have det dårligt, hvis du føler dig overvældet af nyhedsstrømmen. Det er tværtimod et tegn på, at du har en veludviklet sans for empati, og det er jo kun en god ting.
Ud over at nyhederne måske er blevet mere deprimerende de seneste år, så tilføjer Kasia Kalinowska også, at der er sket noget med måden, vi får vores nyheder på, som kan have forandret vores mulighed for at distancere os fra dem.
“En gennemsnitsdansker bruger i dag 7,5 timer på diverse skærme, og en portion af de timer bliver brugt på at læse eller skimme nyheder. I gamle dage fik man måske den halve times nyheder, der blev præsenteret i TV-Avisen. Når vi hele tiden bliver konfronteret med verdens dårligdom, føles det også mere nærværende, og det er ikke nødvendigvis en god ting.”
Blandt andet derfor kan det være en hjælp at blive bevidst om, hvordan og hvornår du orienterer dig i nyhederne. Vi har med hjælp fra psykologen identificeret nogle råd til ikke at lade sig tynge for meget, når triste nyheder ruller ind på nethinden.