En lillebror er uselvstændig og kreativ, mens storesøster er ansvarlig og i kontrol – eller hvad? Stereotyperne holder til en vis grad vand. Få råd til, hvordan du kan bløde lidt op for den rolle, du har fået i søskendeflokken.
DIN ROLLE i søskendeflokken hænger ofte ved, selv efter du er blevet voksen.
Hvis du er storesøster, startede du formentlig livet som toppen på kransekagen. Du blev stimuleret, til du segnede, din “barnets første bog” er møjsommeligt udfyldt med datoer, billeder og små anekdoter, og du havde dine forældres udelte opmærksomhed.
Lige indtil din lillebror eller -søster blev født, hvor du blev den store, som måtte tage ansvar og vise vejen. Det har gjort dig stærk og pligtopfyldende.
Læs også: Test: Er du introvert eller ekstrovert?
Er du derimod yngste søskende, blev du født ind i noget, der allerede var. Du har aldrig prøvet andet end at være en del af en flok. Du har nok haft friere rammer, og bekymringer i familien er fløjet hen over hovedet på dig, fordi du var den lille.
Det har måske givet dig en lettere tilgang til livet, hvor du gladeligt lader andre tage lederskabet.
Kan du genkende dig selv i en af de to karakteristikker? De repræsenterer i hvert fald i grove træk den opfattelse, vi har af det at være henholdsvis den ældste og den yngste i en søskendeflok. Men holder det overhovedet, eller er det bare stereotyper, vi bliver ved med at holde i live?
“Jeg synes, det er en smule klichéagtigt, men ...” svarer psykolog Camilla Bechsgaard.
Hun har i mange år beskæftiget sig med familiekonflikter og set, hvordan rollerne i en søskendeflok typisk er.
Selvom hun mener, at det er unuanceret at tale om store søskende som ansvarsfulde og yngre søskende som rebelske, så er der ifølge hende alligevel ofte noget om snakken.
Når Camilla Bechsgaard tænker tilbage på de familier, hun har mødt, så er det kendetegnende, at det ældste barn ofte har haft et større ansvar end de yngre søskende op gennem opvæksten.
Det hænger bl.a. sammen med, at forældrene i højere grad inddrager netop den førstefødte i deres verden.
Det er typisk, at den ældste i højere grad bliver involveret i forældrenes voksenliv og voksenhorisont. Den ældste både forstår og opfanger også mere, uden at det egentlig er forældrenes intention— Camilla Bechsgaard, psykolog
Hvis du som barn har overhørt dine forældres snakke om fx økonomiske eller helbredsmæssige udfordringer, er det naturligt, at du allerede dengang har følt et ansvar for at passe på familien, forklarer Camilla Bechsgaard og tilføjer:
Man kan som den ældste hurtigt blive den, der bærer rundt på dårlig samvittighed over for familien— Camilla Bechsgaard, psykolog
Fordi der jo er en aldersforskel mellem søskende (med undtagelse af flerlinger), mestrer vi forskellige færdigheder på forskellige tidspunkter, og det har ifølge psykologen også en stor betydning.
Er du født først, har du helt naturligt kunnet nogle ting før dine yngre søskende, og derfor har du nok også fået ansvaret for nogle opgaver – fx at lave mad eller følge dine yngre søskende hjem.
Det er i hvert fald det, Camilla Bechsgaard typisk ser – at det både mentale og fysiske forspring, som ældre søskende typisk har i forhold til yngre søskende, har en indflydelse på de roller, børnene får i søskendeflokken og familien.
MED flere færdigheder følger ofte også mere ansvar i familien. Det oplever psykolog Camilla Bechsgaard.
Camilla Bechsgaards erfaring er også, at det første barn ofte er blevet pakket lidt mere ind og ikke har måttet så meget som det næste barn, fordi forældrene typisk er mere usikre første gang, de står med et nyt væsen i favnen.
Barn nummer to (eller tre eller fire) får typisk lov til mere og er ofte også mere “overladt” til sig selv.
Den første bliver langt mere stimuleret, man læser bøger nonstop, og den næste skal være heldig, hvis den overhovedet får læst en bog højt— Camilla Bechsgaard, psykolog
Det har givetvis en betydning for vores personlighed, og myterne om små og store søskende er derfor, ifølge psykologen, ikke taget ud af det blå.
Camilla Bechsgaard mener dog, at vi skal være forsigtige med at gøre alt for meget ud af det her med, hvilket nummer vi er i søskendeflokken. Det er der flere grunde til.
For det første spiller antallet af år imellem søskende en væsentlig rolle.
I familier, hvor børnene er født med bare et enkelt år imellem, vil der jo være knap så stor forskel på, hvad børnene kan og forstår på et givet tidspunkt, sammenlignet med en søskendeflok, hvor der er fx fire års aldersforskel.
Er I funktionelle enebørn, dvs. søskende med mere end 5-6 år imellem jer, kan I formentlig nikke genkendende til en række af de klassiske karakteristika for henholdsvis store og små søskende, mens det måske slet ikke er tilfældet, hvis I er født tæt på hinanden.
DE KLASSISKE karaktertræk hos store og små søskende kan være mindre fremtrædende, hvis I er født tæt på hinanden.
Men Camilla Bechsgaard fremhæver især betydningen af den familie, du er blevet født ind i, og de værdier og normer, der kendetegner den.
Uanset om du er storesøster, lillebror eller midt imellem, er der nemlig én fællesnævner: Vi higer allesammen efter anerkendelse.
Som børn (og voksne) higer vi efter kærlighed og anerkendelse fra vores forældre – og det er meget forskelligt, hvad forældre roser deres børn for.
I nogle familier får børnene klap på skuldrene for at være kreative, frie sjæle – i andre bliver der delt roser ud, hvis man er ansvarsfuld og dygtig i skolen.
Vi former os efter de forventninger, vi bliver mødt med. Hvis du altid har fået anerkendelse for at være den, der sørger for, at de andre har husket at tage badetøjet med hjem fra svømmehallen, så fortsætter du med at være den, der sørger for de andre— Camilla Bechsgaard, psykolog
Ofte stemmer de forventninger, vi mødes med, godt overens med vores klassiske opfattelse af rollerne hos det ældste, yngste og midterste barn. Andre gange ikke.
Da forventningerne er forskellige fra familie til familie, kan der være stor forskel på, fx hvor pligtopfyldende det ældste barn er i to forskellige familier.
Summa summarum er, at vores personlighed formes af mange faktorer. Ifølge Camilla Bechsgaard er det derfor ærgerligt at få sat en bestemt label på sig baseret udelukkende på sit nummer i søskenderækken:
Det bliver lidt en tom kliché, det der med, at den mellemste og den yngste bliver sådan ‘happy go lucky’ og uansvarlig, og det er dæleme også et træls prædikat at have klistret på sig resten af livet, bare fordi man tilfældigvis er født som nummer to eller tre i en søskendeflok— Camilla Bechsgaard, psykolog
Så sikkert som amen i kirken er det dog, at vi får en eller anden rolle i søskendeflokken gennem opvæksten.
Uanset om det er som den fornuftige og ansvarlige eller den sjove, kreative sjæl, så tager vi den i nogen grad med os ud i voksenlivet uden for familiens rammer.
“Det bliver et personlighedsskjold. Det, vi har fået anerkendelse for i familien, det tager vi med os ud,” fortæller Camilla Bechsgaard.
Men det er altså ikke sådan, at lillesøstre aldrig lander lederjobs, blot fordi de er vokset op med en storebror, der påtog sig en stor del af ansvaret. Slet ikke.
Og det, at vi får en anden rolle uden for familien end den, vi har haft derhjemme, kan skabe konflikter og frustrationer, når vi mødes.
Det kan fx være svært at være lillesøster og leder, for hjemme i familien tror de stadig ikke, du kan tage ansvar. Storesøster har allerede arrangeret det hele— Camilla Bechsgaard, psykolog
Både forældre og søskende kommer uundgåeligt til at sætte labels på hinanden, og de kan være utroligt svære at ændre.
Og det er jo ikke nødvendigvis sådan, at du trives i rollen som den, der sørger for at købe julegave til mor, bare fordi du er den førstefødte.
Omvendt vil din lillebror måske gerne tage mere ansvar – hvis han får lov.
Camilla Bechsgaard ville ønske, at flere søskende ville blive bedre til at tale sammen om de roller, de har fået.
Vær nysgerrige på hinanden, sæt ord på det direkte – som et spørgsmål ved middagen: ‘Passer den rolle, du har fået tildelt i familien? Passer den nu, hvor du er voksen? Hvor fed synes du egentlig, den er? Hvilke labels føler du, der er sat på dig?— Camilla Bechsgaard, psykolog
Hun anbefaler desuden alle søskende, at vi dyrker møder uden for familien og de rammer, vi sædvanligvis er i – dvs. uden forældre og eventuelle partnere.
Ser hinanden i nye rammer og med nye øjne. På den måde kan vi bløde lidt op for de ofte fastlåste roller, så vi bliver mere end bare lillesøster og storesøster.
KILDE: Camilla Bechsgaard, psykolog
Ifølge børnepsykolog Margrethe Brun Hansen er nedenstående – meget forenklede – personlighedstræk typiske for hhv. det ældste, midterste og yngste barn.
KILDE: Søskende – en bog til forældre om at skabe gode søskenderelationer” af Margrethe Brun Hansen