Denne type elsker at sladre

Vidste du, at ét bestemt karaktertræk kan gøre dig ekstra modtagelig for sladder? Læs med og find ud af, hvorfor nogle af os bare ikke kan lade være.

kvinde der sladrer

ELSKER DU AT SLADRE? Så har du måske overtrænet din hjerne til netop det.

© iStock

Kender du typen, der altid har styr på, hvad der sker i alle andres liv – og ikke er bleg for at dele ud af det.

Måske du kender det fra dig selv? At du knap har drukket kaffen færdig med en veninde, før du iler hjem fra cafeen for at fortælle din partner om det sidste nye sladder.

Eller måske er du den modsatte type, hvor sladder preller af på dig som vand på teflon. Du interesserer dig hverken for de kendtes eskapader eller din kollegas knas med ægteskabet.

Læs også: Derfor kan du ikke lade være med at sladre

Vi er vidt forskellige, når det kommer til sladder. Men findes der egentlig en type mennesker, der er mere tilbøjelige til at sladre end andre?

Ja. Faktisk går ét bestemt karaktertræk igen hos folk, der sladrer mest … og det vil nok overraske dig, hvad det er.

De største gossip queens

Ifølge hjerneforsker Thomas Zoëga Ramsøy er især én egenskab afgørende for, om du elsker at sladre, nemlig empati:

“Jo mere empatisk du er, jo mere modtagelig er du over for sladder,” forklarer han.

Hvordan hænger empati sammen med sladder?

Vi mennesker bruger meget energi på at forstå hinandens motiver og følelser – det er afgørende for os, fordi vi er sociale væsner, der skal samarbejde med hinanden. Og jo mere energi, du bruger på det, jo dygtigere bliver din hjerne til netop den opgave.

Jo mere empatisk du er, jo mere fintunet er din hjerne til at prøve at forstå en anden person, og jo mere aktivt bliver det netværk i hjernen, som også giver lyst til at sladre.”
— Thomas Zoëga Ramsøy, neuroforsker og -psykolog

Du kan sammenligne det med en muskel. Hvis du bruger den meget, bliver den stor og trænet. På samme måde bliver din hjerne ekstra god til at forstå andre mennesker, jo mere du fokuserer på det – og det kan også gøre dig mere nysgerrig overfor sladder.

For sladder er i bund og grund information om andres motiver og handlinger.

Thomas Zoëga Ramsøy forklarer, at du nærmest kan fintune din hjerne så meget til at fokusere på andre, at den nærmest gør det hele tiden – og det vil gøre dig mere tilbøjelig til at sladre.

“De, der sladrer meget, er ofte meget sociale, men deres hjerner bliver nærmest over-fokuserede på det sociale.”

Denne type er også ofte mere sårbar over for informationer om andre mennesker – og lader deres adfærd og beslutninger blive mere påvirkede af disse informationer, fortæller Thomas Zoëga Ramsøy.

Skru ned for sladderen

Er du en af dem, der faldt i “sladder-gryden” som barn? Bare rolig – du kan sagtens lære at sladre mindre.

Sladder er en del af det at være menneske – men du kan altid vælge, hvor meget plads det skal have i dit liv.

Herunder får du ekspertens bedste råd ti at skrue ned for sladderen.

KILDE: Thomas Zoëga Ramsøy er neuropsykolog, ph.d. i neurobiologi, grundlægger og CEO for firmaet Neurons og driver International Center for Applied Neuroscience.