En gammel og ung kvinde går tur på en strand
Brystkræft

Går det i arv? 

© iStock

Brystkræft – går det i arv?

For nogle lurer der en øget risiko for brystkræft i generne. Særligt mutationer på to gener gør, at en brystkræftdiagnose kan gå fra at være en teoretisk mulighed til et sandsynligt scenarie. Bliv klogere på arvelig brystkræft her.

5-10 pct. af alle brystkræfttilfælde tilskrives arvelige faktorer, og hvert år får kvinder fjernet raske bryster for at forebygge brystkræft, de er genetisk disponeret for. Men hvordan ved man, hvad der gemmer sig i generne? Vi gør dig klogere på arv og brystkræft her.

Arv spiller en stor rolle i nogle tilfælde af brystkræft, og op mod 10 pct. af alle tilfælde af brystkræft tilskrives arvelighed. Det er ikke sådan, at du med sikkerhed kan arve en brystkræft, men du kan have en markant øget risiko.

Der er groft opstillet to måder, hvorpå man vurderer, om du har arvet en øget risiko for brystkræft. De måder er:

  • Familiehistorie: For nogle vil arvelighed blive påvist ved at kigge på stamtræet. Fordi brystkræft er en ganske almindelig form for kræft kan man godt have flere tilfælde af brystkræft i familien uden, at der nødvendigvis er tale om arvelig brystkræft. Men passer en af de her scenarier på dig, bør du søge læge med henblik på at få en genetisk udredning:

    • to førstegradsslægtninge med brystkræft før 50-årsalderen og/eller æggestokkræft. En førstegradsslægtning er enten en forælder, en søskende eller et barn.

    • tre førstegradsslægtninge med brystkræft.

  • Gentest for fejl på generne BRCA1 og BRCA2. Den ene metode handler altså om at analysere dit stamtræ, men man ved også med sikkerhed, at mutationer på generne BRCA1 og BRCA2 (BRCA står slet og ret for BReast CAncer) giver en markant øget risiko for brystkræft. En gentest kan afsløre, om man er såkaldt BRCA-positiv. Hvis man har enten BRCA1 eller BRCA2-genet i dominant form, er ens risiko for at få brystkræft, før man fylder 50 på cirka 70 pct. Af samme grund er det også bærere af en af de to genvarianter, der bliver anbefalet at få fjernet deres ellers raske bryster for at forebygge kræft. En operation vil typisk ske omkring 40-års-alderen. Man udrydder ikke risikoen for brystkræft 100 pct. ved at fjerne brysterne, for der sidder altid mikroskopisk væv tilbage, men man reducerer risikoen betragteligt. 

Har du en brystkræftdiagnose, kan der også være gode grunde til at få foretaget en kortlægning af dit slægtstræ og jeres sygdomsrisiko. Nogle af faktorerne er:

  • Hvis du er kvinde og har fået din brystkræftdiagnose kvinde før din 40-års-fødselsdag.

  • Hvis du har fået påvist både brystkræft og æggestokkræft.

  • Hvis du har fået påvist brystkræft i begge bryster.

  • Hvis du er mand og har fået konstateret brystkræft.


Får du på den ene eller anden måde påvist en arveligt betinget risiko for brystkræft, kan du se frem mod årlige kontroller resten af dit liv. Afhængig af, hvordan du er arveligt disponeret, kan kontrol inkludere både mammografier, ultralydsscanninger og gynækologiske undersøgelser. 

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: