Nem og sund madplan til alle ugens hverdage

I en travl hverdag er det for mange svært at finde tid til at handle ind og lave sund og nærende aftensmad. Men det er der råd for her. I FORM hjælper dig med indkøbsseddel og madplan med sunde retter, der alle kan laves på under 30 minutter. Selv tak!

Edamamesalat med jordbær

Så let gør vi det for dig

1. Nemt at købe ind Vi skriver indkøbs­sedlen for dig, så du kan købe ind til 5 gange aftensmad på én gang og dermed spare tid.

2. Hurtig madlavning

Det skal være nemt at lave sund mad i de travle hverdage, så derfor tager retterne max 30 minutter at lave. Skal det være endnu nemmere? Så lav dobbeltportion, og spis det samme 2 dage i træk.

3. Sundhed i hver en bid Alle opskrifterne er sammensat, så du både får proteiner, kulhydrater, kostfibre og fedt, uden at kalorierne går amok. Hver gang får du minimum 1 opskrift på en ret med fisk/skaldyr samt 1 opskrift på en grøn ret.

Find flere sunde madplaner her

Dit basislager i køkkenet

  • Havsalt
  • Peber
  • Tørrede krydderier: paprika, karry, gurkemeje, cayenne­peber, chiliflager
  • Dijon­sennep
  • Ekstra jomfru­olivenolie
  • Koldpresset rapsolie
  • Lys og mørk vineddike, fx balsamico
  • Hakkede tomater på dåse
  • Tomatpuré
  • Grøntsagsbouillon
  • Hvidløg
  • Fuldkornspasta

Madplan: And og peberfrugt

Din indkøbsseddel

2 andebryster med skind
2 laksefileter
150 g fuldkornspasta
150 g perlekorn – byg, spelt el. rug
½ palmekål eller savojkål
1 spidskål
300 g små kartofler
80 g hvide bønner fra dåse
2 gule løg
3½ røde peberfrugter
1 gul peberfrugt
2 stængler bladselleri
2-4 skiver frisk rød chili
1 håndfuld skovsyre
1 håndfuld dild
1 bundt purløg
2 bundter persille, kruspersille el. bredbladet
4 tigertomater, alternativt cocktailtomater
1 citron
4 fed hvidløg
4 skiver ingefær, frisk
25 g hasselnødder
15 små sorte oliven med sten i vandlage, ca. 30 g
½ liter hønsebouillon
8 dl grøntsagsbouillon
1 dl letmælk
2 dl skyr
6 store æg
50 g revet parmesanost

Madplan

  • Mandag: spicy suppe med hvide bønner, chili og hvidløg
  • Tirsdag: pastasalat med and
  • Onsdag: tortilla med peberfrugt og oliven
  • Torsdag: cremet kornotto med andebryst og skovsyre
  • Fredag: stegt laks og spidskål med krydderurtecreme

Find alle opskrifterne herunder