Hvordan laver jeg hjemmelavet havredrik?
Havredrik er lækkert – og supernemt at lave selv! Få opskriften samt et par tricks her.
Havredrik er lækkert – og supernemt at lave selv! Få opskriften samt et par tricks her.
Er du af den ene eller anden grund ikke til komælk, findes der i dag et utal af alternativer. Havredrikken er blevet en vaskeægte publikumsfavorit. I kartonen finder du som regel blot havre, vand, olie, salt og så lidt til at søde drikken – som regel sukker eller honning.
Du har formentlig allerede ingredienserne i dit køkkenskab, og så tager det ikke mange minutter at trylle en frisk havredrik frem til næsten ingen penge. Opskriften her er en basisopskrift. Den giver en lys drik, der smager dejligt diskret og egner sig til fx bagværk, morgenmadsprodukter, smoothies eller i kaffen.
Skal drikken være tyndtflydende, tilføjer du mere vand – skal den være mere cremet, hælder du knap så meget vand i. Du kan også eksperimentere med at tilføje smagsgivere – det er især lækkert, hvis du skal drikke havredrikken rent. De fleste er glade for kakao og vanilje, som så blot tilføjes til massen, inden den blendes.
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 6/2022