Eksotisk middag
Vi varmer op til sommerens middage under åben himmel og tryller med tropiske ingredienser, så du næsten kan mærke strandsandet mellem tæerne. Aloha!
Vi varmer op til sommerens middage under åben himmel og tryller med tropiske ingredienser, så du næsten kan mærke strandsandet mellem tæerne. Aloha!
Drømmer du om eksotiske himmelstrøg, så har vi sammensat en menu, der fragter dig en tur til troperne. Start middagen med en farverig og fyrig pokebowl med rejer og mango og nyd en frisk drink med passionsfrugt, mynte og lime helt uden alkohol. Leg med maden og server hovedretten i en udhulet ananas, det ser ikke kun lækkert ud, du sparer også opvasken. Slut den tropiske middag af med en drøm af en dessert i form af to slags kokoscreme, der smager så skønt, at du helt glemmer, at der ikke er sukker i. Velbekomme.