Kom mælken i en gryde. Skrab vaniljekornene ud, og rør dem i mælken. Kom også de tomme vaniljehylstre i gryden, og varm mælken op til kogepunktet.
Pisk æggeblommerne luftige med rørsukkeret. Si den varme mælk ned over æggeblandingen, så vaniljehylstrene tages fra. Under omrøring varmes massen igen op til kogepunktet - dog uden at koge. Massen skal blive lidt tykkere i konsistensen.
Mælkeblandingen afkøles og blandes herefter med kakao, fromage frais og chokolade. Kør den færdige is i ismaskinen, til den har den rette konsistens.