Stegt bars med estragonmayonnaise

Meget mættende og med et strejf af luksus.

20. november 2008 af I FORM

1 person

1 tsk. mayonnaise
10 g frisk estragon
2 spsk. Cultura
¼ ubehandlet citron
200 g selleriknold
1 tsk. olivenolie
Salt
Peber
130 g havbarsfilet med skind
200 g sukkerærter
50 g grovbrød


Tilberedning

Bland mayonnaise med hakket estragon, Cultura og halvdelen af citronskal og saft. Stil koldt. Skær selleri i mundrette stykker, gnid med olivenolie, og krydr med salt og peber, og bag ved 210 grader i 35 min.

Drys nu fisk med salt og peber og resten af citronskallen. Kom 2 dråber olie på en pande, og steg fisken ved kraftig varme i 4 min. på skindsiden, til det er sprødt og brunt, og lad den så få 1 minut på kødsiden. Hæld det sidste citron over, og blancher sukkerærterne. Anret fisken med sukkerærter, bagte selleristykker, og hæld estragonmayonnaise over. Server evt. brød til.

  • Du træner faktisk ikke:

    Vil du gerne holde hus med kalorierne, er den nemmeste løsning at skære en tredjedel af portionen væk. Retten mætter så meget, at du alligevel bliver mæt.


  • Du træner hårdt og meget:

    Det kan være svært at spise ekstra af denne mættende ret for at tilgodese dit behov for flere kulhydrater. Suppler hellere med en frugtsalat, der styrker dit immunforsvar.

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler